Skip to content

Sy dit eget undertøj

Sy dit eget undertøj

Kurset henvender sig til dig, der gerne vil lære at sy din egen bh, og måske bygge videre på din viden omkring bh-syning til også at sy dine egne trusser. 

Du skal gerne have syet før, og det er en fordel, hvis du har styr på din symaskines forskellige indstillinger og sømme. Dette vil vi dog også gennemgå den første dag, hvor der vil blive præsenteret forskellige modeller – materialer vil blive gennemgået, der tages mål, og der skal vælges materialer til den bh, som du ønsker at sy. Underviser medbringer et bredt udvalg af materialer og mønstre til syning af bh. 

Undervisningen vil være tilrettelagt, så alle får glæde af relevante sy-teknikker fx påsyning af tubebånd, isyning af elastikker m.m.

Praktisk information
Ugen inden kurset sender underviser en mail til kursisterne ift. hvad I skal huske at medbringe.

Materialer er ikke en del af kursusprisen, så der må påregnes udgifter hertil. Underviser medbringer et bredt udvalg af materialer, som man kan købe, og mønstre til syning af bh. 

Du bedes medbringe din egen symaskine til kurset.