Kom med til en hyggelig aften, hvor vi sammen udforsker tegningens vidunderlige univers i selskab med hinanden, nogle snacks og et godt glas vin.
I selskab med illustrator Anne Sol Hoberg skal vi lege os gennem en række kreative og afslappede tegne- og skitseøvelser. Her er ingen rigtige eller forkerte streger – kun nysgerrighed og lysten til at skabe.
Du introduceres til forskellige tegneteknikker med blyant, pen, kul og kridt, og du får hjælp til både at eksperimentere og sammensætte dine egne små skitser og værker.
Aftenens mål er at opdage hvor sjovt, afslappende og legende det kan være at tegne – uanset erfaring. Du behøver altså ikke kunne tegne i forvejen. Bare mød op med et åbent sind og lysten til at være kreativ i godt selskab.
Praktisk information:
Kurset er begyndervenligt, og alle materialer er inkluderet. Har du nogle yndlingsredskaber, er du dog meget velkommen til at tage dem med.
Undervejs byder vi på lidt lækkert – frisk frugt, snacks og selvfølgelig et glas vin til at sætte stemningen.