Skip to content

Det starter med en middag

Det starter med en middag

Kom til en hyggelig fællesspisningsaften på Café Rafiki! Det starter med en middag og de gode samtaler ved bordet over maden. Alle kan være med!

Naturen - luften, jorden og vandet - er vores livsgrundlag for alt levende på planeten. Livsgrundlaget er på mange måder truet, og mange vil gerne gøre noget for at genskabe balancen i naturen men føler, at det er langt væk fra det liv, vi lever. 

Naturen er denne aften inviteret med som gæst og deltager i samtalerne, hvor vi sætter lys på naturen, deler oplevelser i naturen og måske kommer tættere på, hvordan vi kan genskabe forbindelsen til naturen og blive inspireret til at være i og med naturen. 

Sussi Hørup faciliterer denne samtale om natur - om og i fællesskab. Udover at arbejde professionelt med bæredygtighed er Sussi med i et ø-råd ved Lundø, hvor hun bor. De har f.eks. taget initiativ til et samarbejde på tværs af 11 små landsbyer i Nordfjends omkring bæredygtighed i hverdagen med tanke på at inspirere hinanden og opleve, at man ikke er alene, men kan gøre ting sammen. Det har bl.a. resulteret i adskillige havedamme, kvashegn og populære havevandringer.

Undervejs spises et lækkert måltid mad, som Maj har lavet. Maden er også tænkt ind i bæredygtighedstemaet. Hvis du har lyst, er det muligt at tilmelde sig en madlavningsaften sammen med Maj med fokus på velsmagende hverdagsretter, hvor du kan ”komme med i køkkenet.” Det finder du her Nem hverdagsmad - uden kød.

Praktisk information
Et måltid mad og en kop kaffe er inkluderet i prisen. Der kan tilkøbes vin, vand eller øl.