Helena Rönneburg har mere end 25 års undervisningserfaring som sproglærer med linjefag i tysk og engelsk. Med en dansk-tysk baggrund bringer hun både faglig tyngde og kulturelt udsyn ind i sin undervisning. Hun skaber levende forløb med fokus på kommunikation, hverdagsdialog og aktuelle temaer – og inviterer deltagerne til at opdage sprogets mange lag og forbindelser til andre sprog.
Ved siden af sit sprogarbejde er Helena passioneret strikker. Som tidligere ejer af garnbutikken Kashmir har hun stor erfaring og formidler strik som et frirum for fordybelse og kreativitet med plads til både fællesskab og individuel udvikling. Helena møder håndværket med respekt – og et smil på læben, når masker tabes og læring opstår.

Underviser