Jeg har en cand. Mag. i spansk og spanskamerikanske studier med tilvalg i engelsk. Nu er jeg ved at efteruddanne mig som lærer i dansk som andetsprog, hvilket vil give mig mere indsigt i de pædagogiske og didaktiske metoder til at tilrettelægge undervisning for tosprogede kursister. Udover dette færdiggjorde jeg mit pædagogikum på Grindsted Gymnasium i år 2016.
Jeg startede med at undervise i spansk for FOF i 2001, hvilket jeg blev rigtig glad for! Sidenhen er jeg blevet uddannet på universitetet og har også arbejdet på gymnasier, folkeskole, ungdomsskole, og FOF. Derfor har jeg erfaring med at undervise forskellige målgrupper og forskellige niveauer. Jeg har den fordel, at både dansk og spansk er mine modersmål, da min mor var fra Chile og min far fra Danmark. Jeg har også tilbragt en del af min barndom og mine teenageår i Chile, hvor jeg gik i skole, og lærte at kende den sydamerikanske kultur og livsstil. Jeg har ikke ”kun” undervist i sprog (spansk, engelsk og dansk), men har også haft en del oversættelsesarbejde mellem spansk og dansk, og ligeledes simultantolkning mellem spansk og dansk.
Jeg elsker at undervise og jeg elsker kursister, som er engagerede og spørger en masse og giver feedback, både ris og ros, hvilket kun kan give plads til fornyelse og forbedring. Som person og underviser kan man kun blive bedre og bedre.

Underviser
Se mere