Jeg har mere end 25 års erfaring med undervisning indenfor forskellige træningsformer; bl.a. FysioPilates, Funktionel- og Golf- Fitness, Gymnastik mv.
Jeg har +20 års erfaring som fysioterapeut, er bl.a. uddannet Advanced Qigong Instruktør, Hypnoterapeut/-Trainer, NLP+ Coach, Trauma Terapeut og Åndedrætsmentor. Efter mange års erfaring i arbejdet med krop og sind, har jeg kombineret enormt effektive metoder til at opnå sundhed og velvære for både krop og sind.
Jeg driver virksomheden ”Vital Balance”, hvor jeg arbejder helhedsorienteret med balancering af krop og sind og regulering af nervesystemet. Jeg kombinerer den vestlige verdens sundhedsfaglige viden med Traditionel Kinesisk Medicin, hvor jeg møder det hele menneske, ser på løsningen og ikke blot fokusere på problemet og symptomerne.
Min store passion er at hjælpe flest mulige mennesker til at opnå størst mulig sundhed og velvære. Jeg brænder for at skabe mere energi, nærvær, ro og trivsel samt forbedre styrke, stabilitet og balance mellem krop og sind.
Jeg har stor respekt for det enkelte menneske og dets værdier og jeg møder mine medmennesker der hvor de er, uden fordomme og med nærvær.
Jeg ønsker at skabe et rum hvor der er tillid og tryghed og hvor det enkelte menneske er i centrum og bliver set og hørt. Et sted, hvor der er plads til både styrker og sårbarhed, og hvor du kan være DIG.

Kristina Baun