Jeg er cand.arch. fra Kunstakademiets Arkitektskole og har en efteruddannelse i visuel kommunikation fra Danmarks Mediehøjskole.
Jeg har altid elsket at tegne, tale om tegninger og undervise i tegning. Jeg arbejder selv som billedkunstner og underviser til daglig i billedkunst, arkitektur og design på kunstskoler. Jeg har indgående kendskab til farvelære og en bred vifte af tegneteknikker – bl.a. perspektivtegning, genstandstegning og frihåndstegning. Det er teknikker, jeg både bruger i mit eget kunstneriske arbejde og aktivt integrerer i min undervisning.
Jeg oplever, at visuelle udtryk skaber glæde og fællesskab på tværs af aldre. Jeg har mere end 11 års undervisningserfaring i tegning og billedkunst og har undervist alt fra skoleklasser i workshops til unge, voksne og pensionister på kunstskoler. I min undervisning møder jeg eleverne dér, hvor de er, og gennem forskellige øvelser hjælper jeg dem med at udvikle deres tegneevner og styrke deres lyst og glæde ved at tegne.
Jeg brænder for at undervise og glæder mig til at dele min passion for tegning i et trygt, hyggeligt og inspirerende læringsmiljø.

Underviser
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.