Jeg er uddannet i Suzuki-metoden og har gennemført kursus hos Shannon Hevis.
Jeg er født, opvokset og uddannet som violinist og symfoniorkestermusiker i Rusland og har stor erfaring med violinundervisning for både børn og voksne.
Ud over undervisningen spiller jeg violin i forskellige symfoniorkestre i min fritid. Jeg har blandt andet spillet i Amatørsymfonikerne i København, Storstrøms Symfoniorkester og Næstved Sinfonietta samt ved flere koncerter for Læger uden Grænser. På nuværende tidspunkt er jeg koncertmester i Etats Orkester.
I Rusland har jeg undervist på en musikskole i 30 år samt på universitetet i fire år.
Jeg har boet i Danmark siden 2001, og i 2006 blev jeg ansat som violinunderviser på Musikskolen i Næstved. Derudover har jeg undervist på Rudolf Steiner Skolen i Roskilde i otte år.

Violonist og musiklærer
Der er i øjeblikket ingen aktive hold tilknyttet denne underviser. Kig gerne forbi igen senere.