Har du lyst til at bruge en søndag på at tegne og male ansigter?
Så er dette kursus måske noget for dig.
Vi tegner med blyant, kul og tusch og maler med akvarel.
Vi fokuserer på at male ansigter på forskellige måder fra forholdsvis naturalistisk til mere abstrakt. Vi maler hurtige skitser og langsommere studier og vi taler om stemningen i billedet.
Vi skal både male vådt i vådt og på tørt papir.
Der vil være forskellige øvelser og små opgaver samt tid til at fordybe sig i den type man er mest optaget af.
Både begyndere og øvede er velkomne.
Medbring selv akvarelfarver, akvarelpapir, malertape, en blyant, pensler (en’ stor – min. nr. 12 og gerne også en tynd pensel). Vi har kul til alle.
Vi holder en pause og spiser madpakker undervejs.
Alle kreative kurser og workshops