Musik og sang

Klaverundervisning

Klaverundervisning for begyndere og øvede – lær at spille klaver

Klaver er et af de mest populære musikinstrumenter, og det er dejligt at kunne spille klaver. Lær at spille klaver på aftenskole. Vi tilbyder klassisk og rytmisk klaverundervisning for både begyndere, let øvede og øvede. På vores klaverkurser vælges repertoiret for klaverundervisningen i et samarbejde mellem underviser og holdets deltagere, så det også tilpasses netop dine ønsker. Når du modtager klaverundervisning, kan du lære at spille de klaverstykker, du altid har drømt om at kunne spille.

Læs mere om vores klaverundervisning

Klaverundervisning på små hold

Klaverundervisning hos FOF København foregår på små intensive hold med 2 eller 3 deltagere, og varer normalt en lektion pr. uge, som er 45 minutter pr. mødegang pr. hold. Du modtager nodelære og lærer musikteori efter behov. FOF Københavns klaverundervisning er for alle – såvel begyndere, let øvede som øvede. Som øvet kan du komme videre med mere komplicerede værker og teknikker.

Tilmelding til klaverundervisning

Vi tilbyder klaverundervisning i bl.a. København, Frederiksberg, Virum, Birkerød, Nærum, Gentofte, Hellerup, Amager, Tårnby, Kastrup og Lyngby. Du kan se og tilmelde dig alle vores klaverkurser nedenfor.

Inden du tilmelder dig, kan det være en god ide at kontakte underviseren for nærmere aftale om niveau og repertoire. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på adm@fofkbh.dk eller tlf. 4596 0100.

Leder du efter klaverkurser for børn?

Se vores klaverundervisning for børn.