Foredrag og kulturelle oplevelser

Musikkens Afkroge

Du er nysgerrig? Du elsker nye oplevelser og musik? Du elsker at lære noget nyt? Så skal du en tur med rundt i Musikkens Afkroge!
Det bliver tre aftener med lærerige og spændende talks og musikalsk underholdning i absolut topklasse. Du får en indføring i både jazzmusik, verdensmusik og den elektroniske verden, og alle kunstnere og oplægsholdere er håndplukket af Danmarks førende genreorganisationer indenfor jazz, world og elektronisk musik. Hver aften henvender sig til jer på en ny måde og skaber rum for debat undervejs.

Elektroniske troldmænd - 5/9 Kl. 19

Talk/musik ved Kopenhagen Laptop Orchestra (KLO) udpeget af genreorganisationen STRØM Tænker du på elektronisk musik, flyver tankerne måske hen på blinkende maskiner og sære
lyde? For hvad er elektronisk musik egentlig, når det kommer til stykket? Det giver det internationalt anerkendte KLO deres bud på. Musikken står på skuldrene af såvel free-jazz,
klassiske kompositioner og det elektroniske ophav, og den er for alle - også dig som aldrig har hørt elektronisk musik! Bliv beriget med nye indsigter og fantastisk musik - som du er med
til at sætte dit præg på! For musikken skabes live - og kan kun opleves denne ene gang. 

Alt det Jazz - 3/10 kl. 19

Talk med Naya Buric/Musik ved Christina Dahl Kvartet udpeget af genreorganisationen
JazzDanmark. Gå på opdagelse i jazzen! Du får et unikt indblik i den diversitet, jazzen rummer og dens musikalske udvikling krydret med livefortolkninger af kvartetten og afrundes af
en musikalsk debat. Musikkens anføres af suveræne saxofonist Christina Dahl og kvartetten består yderligere af den anerkendte guitarist Niclas Knudsen, basvirtuosen Jesper Lundgaard og højprofilerede Jeppe Gram på trommer. En af Danmarks førende jazz-radiostemmer fra P8 Jazz, Naya Buric, fører taktstokken igennem aftenen.

Jordomrejse i toner - 7/11 kl. 19

Talk ved Rune Thorsteinsson/Musik ved hans Global Compositions udpeget af genreorganisationen TEMPI Danish Music Award World vinder i 2015, Carl Prisens komponistvinder 2016 og seksstjernede anmeldelser - denne aften gæster en verdensmusikstjerne Tapperiet. Kom med ud på en jordomrejse med hans Global Compositions. Indlev dig i rejsen og oplev og diskuter
dette øjebliksbillede af en global verden og dens musikalske mangfoldighed - fra gumboot dansere fra Johannesburg, meditationsmusik fra Kathmandu til improviseret grottekoncert på
Færøerne. 


Musikkens Afkroge præsenteres i samarbejde med
Tapperiet, Musikmetropol, JazzDanmark, TEMPI og Strøm og FOF Køge Bugt.


Unummererede siddepladser. Dankortkvittering eller udskrift fra netbank forevises ved indgangen.
Holdnummer: 31851
Periode: 05-09-17 til 07-11-17
Tidspunkt: tir 19:00-21:00
Sted: Tapperiet
Pris: kr. 240