Foredrag | Debat | Koncert

Dømt blind - hva' så? Se muligheder fremfor begrænsninger

 Se muligheder frem for begrænsninger

Dømt blind – Hva` så?          Et positivt foredrag - der smitter!

Morten Bonde – Senior Art Director hos LEGO - har en øjensygdom, der langsomt gør ham blind. ”Hvordan finder jeg lys i livet, når alting omkring mig synes at blive mørkt”? Det spurgte han sig selv, da han var ramt af stress og depression, og ikke anede hvordan han skulle komme videre i sit liv.

Morten brugte et år på at finde vejen, og dét er der kommet en humoristisk, rørende og yderst inspirerende historie ud af. ”Jeg besluttede mig for at ville se lysere på verden, og på et år fandt jeg nogle ret fantastiske værktøjer og viden, som fik mig til at se helt anderledes på mig selv og hele verden omkring mig, og de opdagelser vil jeg gerne give videre”.  
 
Som foredragsholder og motivator er Morten Bonde drevet af overbevisningen om, at vi alle har potentialet for storhed og ubegrænsede evner. Med hans letforståelige, opmuntrende, humoristiske og medfølende fortællestil, fortæller han hvordan vi alle kan rykke os og se muligheder i stedet for begrænsninger.
 
Med eksempler fra sit eget liv som synshandicappet, viser han sit publikum, hvordan de kan blive i stand til at vende negative tanker til positive, og hvordan de kan være bidragere til en positiv kultur. Det starter nemlig altid hos én selv. 

Reaktioner fra tidligere tilskuere:

CFD Fredericia 20. september 2018
“Håbløsheden forsvinder og mulighederne vrimler frem. Tak for et ovenud super foredrag i dag i CFD-regi. Du kunne næsten ikke få lov til komme af sted igen. Det har væltet ind med positive tilkendegivelser til dig. Godt gået. Praktisk blind…never mind”.

Novozymes 31. august 2018
”Wauw – sikke et godt foredrag! Ikke et sekund lod jeg tankerne flyve… som man jo ellers nogen gange gør:) Du var PÅ og det var interessant (og rørende) at høre din historie, som var krydret med god humor. Tak for dig og din fortælling”.

“Mange tak til dig for et fantastisk foredrag – du drager os helt ind i dit univers. Du er jo en mester ud i formidling”.

“Tusinde tak for dine tanker og idéer til hvordan man kan takle forskellige problemstillinger og især svære livskriser. Det var hudløst ærligt og råt for usødet, dog skånede du os ved at bruge din enorme humoristiske sans, hviket gjorde at man kunne lytte endnu mere intenst og huske en masse af dine gode pointer. Jeg elskede din beskrivelse af hvordan du først så på “Mindfullness”, en jyde møder hippiekulturen:-)… Men du blev klogere, og det tror jeg også smittede lidt af på mig”. 

Almind Forsamlingshus 20. juni 2018
Anmeldelse:

Onsdag den 20. juni var der samlet 140 meget spændte mennesker i Almind Forsamlingshus, som alle sad der af en eneste grund: At høre Morten Bonde fortælle, hvordan man finder livsglæden frem igen, når alt ser mest sort ud. Morten fik konstatere en øjensygdom, som langsom gør ham blind og som gjorde, at han havnede med stress og i en dyb depression.

Morten holdt et fantastisk levende foredrag om, hvordan han med selvindsigt, viljestyrke, humor og ikke mindst en kæmpe støtte fra hans familie fik nye mål med livet og livsglæden tilbage. Det at holde et foredrag var en af de udfordringer, som han havde givet sig selv, og som man kun kan sige, at han har klaret til topkarakter.

Mortens foredrag omhandlede ikke ret meget hans øjensygdom, men derimod metoder til at håndtere rigtig mange af de udfordringer, som alle, der er ramt af stress og depression, kæmper med. Det er et foredrag om, hvordan man ved at se muligheder i stedet for begrænsninger og ikke mindst at trop på det, kan komme til at leve det liv, som man ønsker.

Mortens foredrag gav både tårer i øjnene, glad latter og ikke mindst stof til eftertanke, da han fortalte åbenhjertet om de følelser, som han havde siddet med, da det så mest håbløst ud, men også fortalte bramfrit om de sjove oplevelser hans nedsatte syn havde medført.

Endnu engang tusinde tak for et fantastisk foredrag til Morten Bonde

Alminde Borgerforening og Forsamlingshus’ bestyrelse

Novozymes 18. maj 2018
“Tak for et fængslende fordrag du netop har holdt på Novozymes!! wow! Mega personligt, med masser af anekdoter, du gav så meget af dig selv.”

“Det var SÅ godt og vi blev både begejstret, beriget og betaget af dine personlige historier, din selvindsigt og alt det vi kunne tage med os. Tak for det Morten.”

Kolding Sygehus Akutafdeling 12. april 2018

“Du har holdt det bedste foredrag jeg nogensinde har hørt. Du satte gang i tankerne som ingen før har ramt – TAK”

“Det var et helt igennem fantastisk foredrag. Din positive tankegang og måde at være på har i den grad smittet af. Alle burde opleve lige netop DIG.”

“Kære Morten. Vi siger dig 1000 tak for et meget positivt, fantastisk og inspirerende foredrag. Dig burde ALLE mennesker have fornøjelsen af.”

“Tak Morten for en fantastisk inspirerende aften. Den har sat mange tanker igang og andre i helt andet perspektiv.”

NEDSAT SYN 21. februar 2017

”Foredraget var inspirerende, humoristisk og lærerigt. Blandt tilhørerne var der bred enighed om, at det havde været rigtig godt. Publikum var en blanding af synshandicappede, pårørende samt andre intresserede. Det bliver spændende at følge Morten Bonde i fremtiden. Vi håber i Nedsatsyn.dk at vi igen, på et tidspunkt, kan få glæde af Mortens foredrag.”
Ole Gadegaard og Søren Rasmussen, Nedsatsyn.dk

LEGO 8. december 2017

”1000 tak for et modigt, rørende, ærligt og tankevækkende foredrag. SUPER motiverende og inspirerende. Sundt for alle, der går og øffer over gråvejr og julestress,hvis de kunne få bare lidt af dit positive syn på liv og verden. Du er en sjov, stærk og god formidler af et svært emne. RESPEKT!!!!”

”Det var MEGET inspirerende,
og gav stof til eftertanke.”

”Du er sej og var mega
inspirerende!”

”Det var mega godt. De 40 minutter fløj afsted, og det gav en masse stof til eftertanke. Tak for det”.

”Tak – det var meget inspirerende!”


 

J7qWTfYF0Pc

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
182029
ons 28-11-18 19:00
Kolding
Morten Bonde
2 lekt.
Kr. 100