Kulturrejser og udflugter

Murens fald: Leipzig, Dresden, Potsdam og Berlin - jubilæumstur

Besøg Berlin FOF Kolding-Vejen

Murens fald i DDR : Leipzig, Dresden, Potsdam og Berlin - 8 dages jubilæumstur langs Jerntæppet

I år er det 30 år siden "muren" faldt. Vi er i Berlin på "dagen", den 9. november og deltager i festlighederne.

Den 9.november 1989 faldt muren der omkransede det vestlige Berlin og som i daglig tale kaldtes Berlinmuren. Muren var fra start et af de grimmeste symboler på den Kolde Krig i Europa. Jerntæppet havde delt Europa og Tyskland, men her var der tale om at delingen gik helt ned på gade og husniveau og særdeles brutalt skar familier og venner af fra hinanden. Da den endelig faldt 9.november 1989 havde der i flere år været sammenbrudstendenser i Østblokken, med reformer under Gorbatjov i Sovjetunionen og i Polen, hvor der siden 1980 havde været kamp for demokrati med fagforeningen Solidaritet i spidsen. Imidlertid var styret i DDR under Erich Honecker ikke indstillet på at følge de mere liberale strømninger. Det var ikke fra Berlin man skulle forvente en folkelig omdannelse. Den viste sig da også i DDR at komme fra andre steder såsom Leipzig og Dresden, hvor folk i løbet af sommeren og efteråret 1989 begyndte at demonstrere for bedre vilkår. Det var først da Honecker i oktober 1989 blev afsat at man også i Berlin begyndte at demonstrere. Så gik det til gengæld stærkt. Den 9.november 1989 faldt Muren og det var historiens held at det foregik forholdsvis fredeligt, hvilket ikke lå i kortene. Det er hvad vi både forsøger at blive klogere på og hvad vi fejrer på denne rejse, hvor vi opholder os i Berlin til 30-års-jubilæet.

Vi starter rejsen med at besøge den egentlige grænse mellem Øst og Vesttyskland ved Helmstedt-Marienborn og i landsbyen Hötensleben, hvor det var tydeligt at det var i hele Tyskland at der var lignende skæbner som det man så i Berlin. Vi besøger derefter byerne Dresden og Leipzig, de to saksiske byer der blev centrum for den folkelige modstand mod regimet – særligt sidstnævnte hvor mandagsdemonstrationerne blev en model som andre byer kunne lade sig inspirere af til at sætte pres på styret. Vi får rundvisninger i begge byer med fokus på den afgørende tid i 1989. Derefter kører vi til Potsdam – Residens og Kasernebyen – hvor vi besøger Stasifængslet, der viser graden af paranoia som DDR udviste overfor dets borgere. Vi kommer omkring spionbroen Glienicker Brücke og med rundvisning på slottet Cecilienhof, hvor Tysklands deling blev afgjort af stormagterne efter 2.verdenskrig. Derefter slutter vi turen med ophold i Berlin 3 nætter. Her ser vi en lang række seværdigheder og steder med tilknytning til den Kolde Krig og får rundvisning på DDRs officielle statsslot Niederschönhausen samt på Tränenpalast – Tårepaladset, hvor familier tog afsked efter de svært opnåelige familiebesøg. Endelig deltager vi på Jubilæumsdagen den 9.november hvor byen vil være på den anden ende. Turen er en bustur og arrangeres af FOF Kolding-Vejen i samarbejde med Historiske Rejser.

 

Rejsen Kort Fortalt

  • Historisk baseret tur med fokus på den kolde krig og Murens fald med ekspertrejseleder Anders Bager Eriksen
  • Byrundture i LeipzigDresden, Potsdam og Berlin
  • Historiske Foredrag på rejsen om DDR og Den kolde krig og med perspektiver til Tysklands større historie
  • Besøg ved grænseovergangene Hötensleben og Helmstedt/Marienborn og ved spionbroen Glienicker Brücke i Potsdam.
  • Mandagsdemonstrationernes fodspor i Leipzig og Dresden
  • Besøg i Stasifængsel i Potsdam
  • Slotsbesøg på slottene Cecilienhof og Schönhausen, med fokus på rammerne for den politiske historie. Afslutningen på såvel 2.verdenskrig og siden den kolde krig og Genforeningen.
  • Fokus på hvordan arkitektur har været med til at sikre erindring og glemsel i DDR ved gåtur i Østberlin.
  • Besøg på Tränenpalast hvor kontrollen ved besøg i Østberlin foregik og afskedsseancerne foregik.
  • God tid på egen hånd i Leipzig, Dresden og Berlin.
  • Centralt beliggende hoteller i Dresden og Berlin
  • ****-stjernet bus

Det Får du

  • Morgenmad på samtlige hoteller
  • Aftensmad på overnatningshotel i Helmstedt samt første aften i Dresden og første aften i Berlin
  • 3 overnatninger i det centrale Dresden
  • 3 overnatninger i det centrale Berlin
  • Kørsel i moderne ****4-stjernet bus med professionel chauffør
  • Ekspertrejseleder og Cand.Mag der har tysk samtidshistorie som sit primære faglige domæne
  • Opsamling Vejen, Kolding og aftalte steder langs den Sønderjyske motorvej

Murens fald var en definerende begivenhed i moderne historie. Imidlertid har vores geografiske forståelse kredset om den tyske hovedstad Berlin. Dette kan forekomme naturligt, da muren fysisk stod i Berlin. Imidlertid var der et væld af begivenheder og forandringer, der ledte op til murens fald, som foregik andre steder. Storpolitisk kunne nævnes de politiske forandringer som Gorbatjovs entré på den politiske scene førte med sig. Imidlertid var en stribe af DDR´s nabolande mere positivt stemt for Gorbatjovs forandringer end DDR selv. Der var dog lommer af modstand mod regimet i DDR. Den folkelige modstand stod stærkest i Luthers gamle kerneland i Sachsen, hvor man allerede tidligt i 1980´erne organiserede en regimekritik, der dog først i tiden op mod murens fald skulle brede sig til mere regimetro områder som Potsdam og Berlin. På denne rejse forsøger vi at fokusere på begivenheder i det saksiske Leipzig som Dresden. I disse byer punkteredes regimets folkelige legitimitet. Det så man i begivenheder såsom mandagsdemonstrationer, de udviste DDR-borgeres sidste togtur og mindekultur. Vi besøger også Potsdam, det stedlige Stasifængsel og museet ved spionbroen Glienicker Brücke. I Berlin besøger vi magtens luksuriøse rammer ved slottet Schönhausen, hvor de afgørende forhandlinger om den tyske genforening fandt sted. DDRs beslutning om at lade sig opløse som stat fandt sted i Palast der Republik, en bygning der ikke længere findes, men som i stedet er i gang med at lade sig erstatte af et genopført preussisk slot i centrum. Vi besøger området og forsøger at flette fortid og nutid samt erindring og glemsel ind i Tysklands komplekse historie ind i hinanden på en gående specialerundtur i centrum af Berlin. Der vil være rigeligt med tid til at fordybe sig sammen de øvrige rejsedeltagere og på egen hånd.

Turen dag for dag

1. dag (3. november): De lange linjer i tysk historie; Bismarck og Verdenskrigene 
Opsamlingen starter i Vejen og derefter til Kolding og derefter sydpå. I Lauenburg besøger vi Friedrichsruh i Sachsenwald, hvor Otto von Bismarckboede. Bismarck og hans samtid er oplagt ramme for at forstå den tyske samling med Preussen i spidsen for denne og med Berlin som hovedstad. Vi opholder os et par timer ved Friedrichsruh, hvor man kan besøge flere museer, samt hans gravmæle. Undervejs vil der være foredrag, der bygger op til rejsens indhold og vil fokusere på DDR og den kolde krig. Vi lægger turen forbi Timeloberg på Lüneburger Heide og går op til mindestedet, hvor Montgomery underskrev befrielseserklæringen 4.maj 1945 og perspektiverer den kolde krig i sammenhæng med krigsafslutningen. Vi overnatter tæt ved den gamle øst-vest-grænse på den vesttyske side ved Bad Helmstedt. Der er aftensmad på hotellet om aftenen. 

2. dag: Grænsen mellem Øst og Vest
Efter morgenmaden besøger vi det afpærrede område ved landsbyen Hötensleben. Landegrænsen mellem Øst-, og Vesttyskland var i en 5 kilometer radius et spærreområde, det vil sige at næsten ingen personer havde lov til at bo der. Hötensleben var en undtagelse, og landsbyen kunne ganske som i Berlin følge både den intense overvågning og se det vesttyske lige på den anden side. Vi får en rundvisning der fokuserer på hvorledes, at spærreområdet skar byens opland væk, og hvordan at jerntæppet fysisk viste sig for folk. Vi får en rundvisning, der fokuserer på de politiske grunde, de menneskelige konsekvenser og de historiske begivenheder i forbindelse med grænseudbygningen. Det er oplyst og hjerteskærende.

Vi fortsætter derefter til Mindesmærket Marienborn for den vigtigste motorvejsgrænseovergang mellem Øst- og Vesttyskland. Her får vi en guidet rundtur, der fokuserer på, hvad man måtte gennemstå for at kunne passere til og fra DDR. Det er igen det psykologiske der står i fokus. Grænseovergangen blev kraftigt udbygget fra den blev anlagt og frem til murens fald.

Vi fortsætter til Dresden, hvor vi indkvarterer os centralt i byen de næste 3 nætter. Der er mange spisemuligheder tæt på hotellet.

3. dag: Dresden – Flygtningetogene i DDR og genopbygning
I februar 1945 blev Dresden – en af Tysklands største arkitektoniske kulturperler – lagt i ruiner under allierede luftbombardementer. Dresdens genopbygning i DDR foregik trægt, og var først og fremmest præget af Sovjetunionens skyldsunddragelse. Enkelte bygninger blev dog genopbygget, men den folkelige utilfredshed med den utilstrækkelige genopbygning af kirkelige bygninger fik også Dresden til at bruge det kirkelige som ramme om lignende demonstrationer som i Leipzig. Demonstrationerne var i første omgang primært fokuseret omkring ønske om genopbygning, men udviklede sig også i efteråret 1989 til massiv regimemodstand i byen.

Vi går en anderledes byrundtur i byen, der fokuserer på de afgørende begivenheder, der skete ved hovedbanegården i oktober 1989. Her passerede de tog, hvor udviste DDR-borgere i 1989 befandt sig, på deres udviste vej fra Prag og Budapest til deres vej ind i friheden i Vesttyskland. Derefter går vi mod centrum, hvor de to kirker Kreuzkirche og den efterfølgende genopbyggede Frauenkirche ligeledes spillede en afgørende indflydelse på byens opposition.

Der er god tid til på egen hånd at opleve byen efterfølgende.

4. dag: Leipzig i mandagsdemonstrationernes fodspor
Længe før Berlin blev ramme om den folkelige modstand, der førte til Murens fald, var der en faststøbt og organiseret modstand mod DDR, der havde sit ophav i det kirkelige miljø i Leipzig. Ved Nikolaikirche i Leipzig opstod der en så massiv modstand, der begyndte i starten af 1980´erne og i slutningen af 1980´erne havde bredt sig til øvrige saksiske byer som Dresden, Plauen og Karl-Marx-Stadt og efterhånden også til regimets højborge i Potsdam og Berlin. Vi bruger formiddagen på at bevæge os rundt i Leipzig og blive ført ind i de afgørende begivenheder i byen i løbet af 1989 i særdeleshed. Vi slutter på museet ”Runde Ecke”, – hvor der bliver tid til at se nærmere på museet. Derefter er der tid på egen hånd til at opleve Leipzig, hvor seværdighederne og kulturudbudene er mange.

 

5. dag: Potsdam
Vi forlader Dresden og kører igennem Brandenburg og ankommer til den tidligere fornemme residenshovedstad Potsdam. I hjertet af den kernepreussiske slotsby besøger vi Lindenstrasse, hvor der i hjertet af byen lå et Stasifængsel uden at dets borgere så anledning til at stille spørgsmål. Vi får en idé om STASI og dets metoder.

Derefter rundtur på Cecilienhof, hvor den gældende fred i Europa efter 2.verdenskrig blev forhandlet på plads i sommeren 1945. Efter rundvisningen går vi igennem haven og til spionbroen Glienicker Brücke, hvor mange spionudvekslinger er foregået. Derefter kører vi til vores hotel ved Wittenberger Platz og Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche i Berlin.

 

6. dag: Berlin i murens fodspor
Berlin er spækket med referencer til den kolde krig og Murens fald. Vi bruger formiddagen på at køre en tur rundt i byen og introducere en lang række af seværdigheder der er kendt såsom Brandenburger Tor, Rigsdagen, Checkpoint Charlie, Holocaustmindesmærket, Lufthavnen Tempelhof, Potsdamer Platz, East Side Gallery – det 1.3 kilometer langt stykke mur og en tur ud forbi Stasis hovedkvarter i Normannenstrasse i Berlin. Vi kører mod Checkpoint Bornholmer Strasse, der var det første sted hvor grænsevagterne endte med at lade borgere passere over grænsen og dermed åbne strømmen, der skulle få muren til at falde. Der er tid til frokost før besøget i Østberlinske Pankow.

Vi fortsætter til Pankow, hvor det lille område lå i Østberlin hvor magteliten holdt til i luksuriøse omgivelser. På Majakowski-ring boede en lang række af spidserne for partiet SED samt Stasi. Det lå ved siden af slottet Niederschönhausen, hvor præsidenten i DDR – i mange år Wilhelm Pieck – havde til huse og modtog statslige repræsentanter fra hele verden. Det var ironisk at DDR valgte at lade sig repræsentere på et slot. Andre steder i byen så man samme regime sprænge slotte og kirker med ideologisk propaganda som følge. Vi får en rundvisning på slottet, der også var ramme om den berlinske forhandlingsrunde (2+4), der førte frem til genforeningen i 1990. Besøget i slotsparken rummer besøg på såvel slot som på Majakowskiring, der ligger op og ned af slottet. Derefter kører vi tilbage til hotellet, hvor resten af dagen kan nydes på egen hånd.

 

7. dag – Jubilæumsdagen 9.november: 30 år siden at Muren Faldt
Dagen er på forhånd helliget til at tage del i det officielle program i forbindelse med jubilæumsfejringen. Det er forventeligt, at der vil foregå en lang række taler, events rundt om i byen, som vi efter bedste evne vil oplyse om således at turens deltagere er klædt på.

For de interesserede benytter vi formiddagen til at tage U-bahn til Alexanderplatz og derfra gå en tur i det historiske centrum ad Unter den Linden og igennem Brandenburger Tor. Rejseleder Anders Bager Eriksen har skrevet speciale om, hvordan arkitekturen i dette område af Berlin var en afgørende kamp efter genforeningen for definitionen af en ny tysk såvel som Berlinsk identitet. Vi fokuserer i særdeleshed på genopførelsen af det preussiske kongeslot og nedrivningen af Palast der Republik. Næsten alle bygninger i dette område bærer tunge historiske symbolikker, hvor det mest slående er at DDR´s repræsentationer idag er væk. Vi slutter omkring Brandenburger Tor, hvor der sandsynligvis vil foregå en lang række begivenheder.

 

8. dag (10. november): Hjemkørsel 
Efter at have haft god tid til at spise vores morgenmad. Der kører vi til Friedrichstrasse Station, hvor vi skal besøge museet Tränenpalast. Oversat betyder det Tårernes Palads, hvilket henviser til de mange hjerteskærende afskedsseancer der foregik imellem familiemedlemmer, der var blevet delt grundet at Muren pludselig gik på tværs af deres bosteder. Kontrollen ved stationen blev kun udvidet og vi får et indblik i dette med en rundvisning med fokus på kontrol, drøm om frihed og drømmen om normale tilstande. Derefter sætter vi ud af byen og kører igen i retning Danmark, hvor vi forventes at krydse grænsen først på aftenen.

 

Rejsens pris er: 8795 DKR 

  • 8 dages kørsel i 4**** luksusbus m/flystole, fodstøtter, klimaanlæg, serveringsborde, køleskab med 2 professionelle chauffører med overholdelse af køre-, hviletidsregler
  • Alle kendte afgifter, parkeringsafgifter, broudgifter, vejskatter osv.
  • 7 x overnatning og 1/4-pension på 3*** hoteller i Bad Helmstedt (1 nat), Dresden (3 nætter) og Berlin (3 nætter). Der er aftensmad med i rejsens pris første aften på hotellerne; hvilket vil sige på rejsens 1.dag, 2.dag og 5.dag. 
  • Tillæg for ophold i enkeltværelse andrager kr. 1025 DKR.
  • Morgenmad i bussen 1.dag
  • Afgift til Rejsegarantifonden. Historiske Rejser er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 2592.
  • Rejseleder med Cand.mag i Historie og stor erfaring i området og med jubilæumsrejser
  • Oplevelser alle 8 dage. Ingen rene køredage!
  • Alle udflugter inklusiv Entrèer og Rundvisninger
  • Besøg og rundvisning i Hötensleben, en landsby på grænsen mellem DDR og BRD. 
  • Besøg ved Bismarcks landsted og begravelsesplads i Friedrichsruh
  • Dresden til fods både med fokus på Murens Fald, men også til seværdigheder som Frauenkirche, Semperoperaen, Slottet og Zwingermuseerne.
  • Leipzig. Byrundtur med fokus på Mandagsdemonstrationerne og efterfølgende tid på egen hånd til at besøge J.S.Bachs hus eller Stasihovedkvarteret Runde Ecke.
  • Potsdam med rundvisning på Stasifængslet Lindenstrasse og efterfølgende fritid i den charmerende by
  • Spionbroen Glienicker Brücke og Slottet Cecilienhof med rundvisning om Tyskland og Europas deling efter 2.verdenskrig
  • Byrundtur med bus i Berlin med fokus på den Kolde Krig
  • Rundtur på DDR-slottet Schönhausen i Østberlin
  • Jubilæumsdagen for 30-året for Murens Fald 9.november 2019. 
  • Gåtur i Berlin fra Alexanderplatz til Brandenburger Tor
  • Rundtur på Tränenpalast, hvor folk skiltes efter familiebesøg

Der samles op i Vejen, Kolding og Padborg.

Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris. Vi opfordrer til at man tegner en forsikring og undersøger med sit selskab om man allerede har de i sine øvrige forsikringer. 

 

Holdnummer: 192083
Periode: 03-11-19 til 10-11-19
Start: søn 03-11-19 kl. 08:00
Turleder: Anders Bager Eriksen
Depositum: kr. 2000

Turens pris er kr. 8795  

Tilmelding skal være foretaget senest den 20. september 2019 af hensyn til hoteller.

Depositum på kr. 2.000 betales med Dankort eller inden 8 dage efter modtagelse af bekræftelse. Restbeløbet betales senest 8 uger før rejsen, sammen med eventuelle tillægskøb. Der fremsendes opkrævning på restbetaling inden betalingsfristen.  

Dobbeltværelse: Oplys navnet på den, du ønsker at dele værelset med i beskedfeltet.  

Der foretages enkeltvis tilmelding - selv om man er et par, der skal dele et dobbeltværelse - fordi vi skal kende oplysningerne på hver deltager.

 Tillæg for enkeltværelse: kr. 1.025. Ønsker du enkeltværelse bedes du oplyse det i beskedfeltet.