Foredrag

Krop og skam

Kropogskam

Krop og Skam v. forfatter, foredragsholder og freelanceskribent, Mia Bang Nedergaard 

Skam har længe været et populært emne i den vestlige verden, og ordet optræder i nyhederne, i forskning og i fiktionen. På samme tid er vi yderst opmærksomme på kroppen, og vi er hurtige til at dømme vores egen krop som enten forkert, for tyk eller for grim samtidig med, at vi kollektivt stempler bestemte kroppe som abnorme og uønskede. Men hvorfor egentlig?
 
At ikke leve op til kropsidealet er for mange forbundet med skam. Derfor vil dette foredrag give en indføring i skamfølelsens psykologiske effekt, kropsskam og stigmatisering af den normafvigende krop. Via gennemgang af bl.a. kropsidealernes kulturhistorie, mediernes kropsdiskurs og den stereotype fremstilling af kroppen vil Mia Bang Nedergaard afdække, hvordan alt dette bidrager til stigmatiseringen af den tykke krop.