
FOF Aalborg
Lær moderne kalligrafi og skab dit eget personlige lykønskningskort
Oplev glæden ved at skrive smukt med pen og blæk. På denne kreative workshop hos FOF Aalborg lærer du de grundlæggende teknikker i moderne kalligrafi og tager dit eget håndlavede kort med hjem.
Har du lyst til at lære moderne kalligrafi og samtidig fordybe dig i en kreativ aktivitet, der giver ro og nærvær? På denne workshop hos FOF Aalborg får du en grundig introduktion til kalligrafiens smukke univers, hvor du lærer at skrive elegante bogstaver med pen og blæk.
Kalligrafi betyder "kunsten at skrive smukt", og gennem enkle øvelser får du indblik i de grundlæggende teknikker, så du kan skabe smukke håndskrevne kort, invitationer og personlige hilsner.
Vi begynder med at lære dyppepennen at kende og arbejder med øvelser, der giver en naturlig rytme mellem de karakteristiske tynde og tykke streger. Herefter øver vi bogstavernes opbygning og lærer, hvordan de enkelte bogstaver forbindes til harmoniske ord og sætninger.
Der findes mange måder at skrive på, og undervejs får du mulighed for at eksperimentere og udvikle din helt egen kalligrafiske stil.
Uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring med kalligrafi, vil du opleve den særlige ro, der opstår, når al opmærksomhed samles om pennens bevægelser på papiret.
Workshoppen giver ikke blot nye kreative færdigheder – du bliver også mere opmærksom på bogstavernes opbygning, former og de små detaljer, som omgiver dig i hverdagen. Mange oplever arbejdet med kalligrafi som både afslappende og næsten meditativt.
På workshoppen får du:
Undervisning og personlig vejledning i moderne kalligrafi.
Introduktion til dyppepen, stålstift og blæk.
Øvelser, der hjælper dig med at mestre bogstavernes former og forbindelser.
Inspirerende og afslappende timer i kreativt fællesskab.
Skabeloner og øvelsesark, så du nemt kan fortsætte derhjemme.
Ved workshoppen afslutning tager du dit eget håndlavede kalligrafiske lykønskningskort med hjem – klar til at glæde en, du holder af, eller til at pynte i dit eget hjem.
Materialer (blæk og papir) koster 70 kr. og købes af underviseren på dagen.
Ønsker du at fortsætte med kalligrafi derhjemme, kan du også købe penneskaft og stålstift for 80 kr. Dette er valgfrit.
Workshoppen er for alle, der har lyst til at lære moderne kalligrafi – både begyndere og let øvede. Du behøver ingen særlige forudsætninger, blot lysten til at fordybe dig i en kreativ proces og lære en smuk håndskriftsteknik.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere