
FOF Aalborg
Lær at sy en bh, der passer til dig. På dette sykursus hos FOF Aalborg arbejder du med pasform, mønstre, materialer og syning af din helt egen bh.
Vil du gerne lære at sy din egen bh – og har du måske svært ved at finde en bh, der passer dig? Så er dette sykursus i Aalborg lige noget for dig.
Lørdagen begynder med en gennemgang af de forskellige muligheder for stofvalg – blandt andet microfiber, mesh, simplex og smukke blonder. Du bliver klædt godt på til at vælge den model og de materialer, der passer til dig og dine ønsker.
Herefter får du mulighed for at prøve nogle af de opsyede prøvemodeller. På den måde kan du afprøve forskellige modeller og få en fornemmelse af, hvilken pasform der fungerer bedst for dig. Når model og stof er valgt, er du klar til at lave mønster og sy din helt egen personlige bh.
Kurset henvender sig til dig, der har grundlæggende erfaring med syning. Det er en fordel, hvis du kender din symaskines funktioner og sømme.
Underviseren medbringer et bredt udvalg af mønstre og materialer, og undervisningen er tilrettelagt med fælles opstart, individuel vejledning og plads til at dele erfaringer og oplevelser undervejs.
Det bliver en lærerig weekend hos FOF Aalborg med tid til både fordybelse, faglighed og glæden ved at skabe en bh, der passer til dig.
Medbring gerne din egen symaskine. Har du ikke mulighed for det, kan du låne en symaskine på kurset.
Materialer er ikke inkluderet i kursusprisen, men betales direkte til underviseren.
Ugen inden kursusstart modtager du en mail fra underviseren med praktiske oplysninger og en huskeliste over, hvad du skal medbringe.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere