
FOF Aalborg
Et nænsomt yogaforløb for dig, der mærker stress, udbrændthed eller uro i kroppen. Find ro, styrk dit nærvær og lær at genoprette balancen i hverdagen gennem blid yoga og åndedrætsøvelser.
Dette yogaforløb er skabt til dig, der føler dig overvældet, træt eller fastlåst i konstant alarmberedskab. Her får du et trygt rum, hvor du kan give slip på krav og præstationer – og blot være dig selv. Yogaen er blid, rolig og stressreducerende, og du bliver guidet gennem øvelser, der beroliger nervesystemet og hjælper dig med at mærke kroppen igen.
Vi arbejder med teknikker, der støtter din restitution og mentale ro:
Rolige og blide bevægelser, der dæmper stress og spændinger
Åndedrætsøvelser til fokus og ro
Grounding og øget kropsbevidsthed
Afspænding og meditation for mental stilhed
Øvelser, der styrker din kontakt til kroppen
Kurset er for dig, der er stressramt, udbrændt eller på vej tilbage fra en sygemelding.
Det henvender sig også til dig, der oplever tankemylder, søvnbesvær eller bare længes efter et roligt frirum uden krav.
Du behøver ingen erfaring med yoga – forløbet er skabt til begyndere og til dig, der har brug for at starte stille og nænsomt op.
Undervisningen foregår på Boulevarden 32B. Bemærk, at lokalet desværre ikke er fuldt handicapvenligt. Bevægelseslokalet ligger på 2. sal, og toilettet på 1. sal er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere