
FOF Aalborg
Find ro og tryghed i krop og sind på et blidt yogahold med plads til dig, som du er. Her er ingen præstation – kun nærvær, omsorg og ro i bevægelse.
Dette yogahold er for dig, der længes efter ro, nærvær og et frirum fra hverdagens pres. Måske kæmper du med stress, angst, depression eller bliver let overvældet – her er der plads til dig, præcis som du er. Sammen skaber vi et roligt rum med omsorg og accept, hvor du kan give slip og finde ro i kroppen.
Undervisningen består af blide, nænsomme bevægelser, rolige åndedrætsøvelser og nærværende kropskontakt. Du guides trygt gennem øvelser, der støtter nervesystemet og hjælper dig med at finde indre balance.
Beroligende åndedrætsøvelser
Langsomme og skånsomme bevægelser
Mental afspænding og forankring i kroppen
Trine er både yogalærer og psykoterapeut og har mange års erfaring med at støtte mennesker i sårbare livssituationer. Her handler det ikke om at yde – men om at være. Du bliver mødt med ro, forståelse og respekt i et rum, hvor du stille og roligt kan finde hjem i dig selv.
Lever med stress, angst, depression eller psykisk sårbarhed
Søger et roligt yogahold uden krav og præstation
Har brug for et frirum med trygge rammer
Ønsker at lære åndedrætsteknikker til mere ro i hverdagen
Undervisningen foregår på Boulevarden 32B. Bemærk, at lokalet desværre ikke er fuldt handicapvenligt: Bevægelseslokalet ligger på 2. sal, og toilettet på 1. sal er ikke tilgængeligt for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere