
Tirsdag 20/10
FOF Aarhus
Oplev et spændende foredrag i Aarhus med Carsten Bach-Nielsen om Grundtvig og Ansgar, dansk kristendom, reformationshistorie og Grundtvigs betydning for fortællingen om Ansgar.
Ansgar havde en meget begrænset plads i danskernes bevidsthed omkring reformationsjubilæet 1817, men så tog Grundtvig fat. Han aktualiserede Ansgar som modvægt til den ortodokse lutherdom, han selv sad fast i. Med sine sange om Ansgar og gennem sine salmer til Tusindårsfesten i 1826 skabte han et nyt billede af den frankiske munk, der grundlagde den danske kristendom. Ansgar blev herefter Grundtvigs følgesvend, og de grundtvigske udbyggede billedet og forståelsen af Ansgar. Siden måtte Ansgarskikkelsen revideres, og spørgsmålet er, hvad der i dag står tilbage af den.
Carsten Bach-Nielsen er lektor emeritus i kirkehistorie ved Aarhus Universitet. Han blev uddannet exam.art. i kunsthistorie i 1980, cand.theol. i 1983 og lic.theol. i 1993. Siden 1994 har han været biblioteksleder samt lektor i kirkehistorie - fra 2003 lektor og fagreferent.
Foredraget arrangeres af Grundtvigsk Forum i samarbejde med FOF Aarhus.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere