
Torsdag 4/2
FOF Aarhus
Kom til et spændende foredrag i Aarhus med Puk Damsgård, prisvindende korrespondent og forfatter med mere end 18 års erfaring fra Mellemøsten. Kom med bag nyhedsoverskrifterne og tæt på de mennesker, hun har mødt gennem sit arbejde og liv i regionen.
Når nyhedernes buldrende strøm fra en skelsættende begivenhed er rykket videre, er historien langt fra slut. Måske er den først lige begyndt.
Prisvindende korrespondent og forfatter Puk Damsgård tager os med til Mellemøsten, hvor hun bor og har rapporteret fra i mere end 18 år.
Hun inviterer publikum med helt tæt på historierne og de mennesker, hun har mødt gennem sit arbejde og liv i Mellemøsten, hvor der udover konflikter og krige findes et mangefacetteret liv med kreativitet og styrke til at overvinde uforudsigelige tider.
Gennem personlige oplevelser, stærke fortællinger og sit unikke indblik giver hun et nært perspektiv på de mennesker, der lever midt i krig, konflikt, håb og forandring i en region, hvor Puk Damsgård selv bor - og hvor hun både dækker verdenshistoriske begivenheder og selv lever midt i dem.
Puk Damsgård Andersen er en dansk freelance journalist og forfatter. Fra sommeren 2011 til 2026 var hun Mellemøstenkorrespondent i DR.
Puk Damsgård har udover sin løbende dækning skrevet en række anmelderroste og prisbelønnede bøger fra regionen. Hvor solen græder (2014), Ser du månen, Daniel (2015), Den sorte kat i Mosul (2017), Arabica (2020) og Drageland (2023). For sit arbejde har Puk Damsgård blandt andet modtaget Cavling-prisen, Publicistprisen og Rungstedlund-prisen samt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse for sit forfatterskab.
Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.
Foto: Oliver Marsden
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere