
FOF Københavns Omegn
Find ro og balance med MBSR
Oplever du stress, tankemylder eller manglende overskud? MBSR er et gennemprøvet mindfulness-forløb, der hjælper dig med at skabe mere nærvær, ro og glæde i din hverdag.
MBSR (Mindfulness-Baseret Stressreduktion) er et 8 ugers veldokumenteret forløb, udviklet af Jon Kabat-Zinn på University of Massachusetts i 1979. Programmet anvendes i dag verden over og er kendt for sin målbare effekt på stress, søvnkvalitet, angst, smertehåndtering og mental trivsel.
Kurset henvender sig til alle, der ønsker mere ro, nærvær og indre balance i hverdagen – også dig, der oplever uro, tankemylder, bekymringer, søvnproblemer eller kropslig smerte.
Forløbet består af:
et orienteringsmøde
8 undervisningsgange á 2,5 time
en hel fordybelsesdag i stilhed
Derudover indgår 30–45 minutters egen træning derhjemme seks gange om ugen. Du modtager lydfiler med guidede meditationer, så du let kan fortsætte træningen hjemme.
Du lærer praktiske mindfulness-øvelser såsom:
liggende kropsscanning
blide mindful yogaøvelser
siddende meditationer og åndedrætsøvelser
Fælles for øvelserne er træningen i at være opmærksomt til stede i nuet – uden at dømme.
Undervisningen kombinerer praktiske øvelser med refleksion og dialog om erfaringer. Der undervises i stressfysiologi, kommunikation og i, hvordan tanker, følelser og adfærd påvirker vores velbefindende.
MBSR er ikke terapi, men træning i bevidst nærvær, egenomsorg og mental klarhed. Kurset er relevant for alle, der ønsker større selvindsigt og bedre balance – ikke kun personer med stress.
Medbring yogamåtte eller liggeunderlag samt tæppe til øvelserne.
For at kunne deltage på MBSR 8-ugers kursus, skal du have deltaget i introduktionskurset, som du finder hér.
Læs mere om MBSR: Mindfulnessguiden.dk
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere