
AmaSing er koret for dig, der vil synge tight og med fuld gennemslagskraft. Repertoiret spænder bredt fra Michael Jackson til Pentatonix og Touché/Vocal Line, med fokus på pop og populærmusik, hvor målet er et fedt og dynamisk sceneshow.
Vi søger deltagere, der:
Har erfaring som korsanger eller solist (fordel, men ikke et krav)
Tør bære sin egen stemme og måske synge solo
Kan læse noder (størstedelen af arbejdet foregår dog uden)
Vi øver torsdage kl. 19-21:30 i Tåstrup Kulturcenter, i lokaler med klaver og en hyggelig café, hvor der kan købes kaffe og sodavand i pausen. Koret deltager i byfester, julemarkeder, ferniseringer, indvielser og egne koncerter, og vi sætter en ære i at skabe musik, der både lyder og ser godt ud på scenen.
Hos AmaSing kombinerer vi ambitiøst musikarbejde med masser af smil, latter og god stemning – perfekt til dig, der elsker både musikalsk udfordring og fællesskab.
Læs mere