
FOF Københavns Omegn
Bag kameraet med Anne Hjernøe
Oplev et ærligt, sjovt og inspirerende foredrag med tv-vært og madformidler Anne Hjernøe, når hun inviterer dig med bag kulisserne i tv-produktionernes forunderlige verden – fra idé til færdigt program.
De fleste kender Anne Hjernøe fra populære programmer som Frilandshaven, AnneMad og de elskede temalørdage med Anders Agger. Men hvordan bliver et rejse- eller madprogram egentlig til, og hvad sker der bag kameraet, når optagelserne ikke går som planlagt?
I dette levende foredrag deler Anne sine personlige oplevelser og historier fra mere end 100 tv-produktioner. Hun tager dig med hele vejen, fra de første idéer på redaktionsbordet til de intense optagelser i fjerne lande som Iran, Vietnam og Bosnien.
Få et unikt indblik i, hvordan det er at arbejde tæt sammen med et tv-hold under skiftende kulturer og uforudsigelige forhold. Du kommer med bag kameraet, hvor Anne med sin velkendte humor og ærlighed fortæller om spiselige insekter, kulturelle udfordringer, levende frøer og madoplevelser, du sent vil glemme.
Det bliver et foredrag fyldt med grin, eftertanke og masser af inspiration, lige fra køkkenet til hele verdens hjørner.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere