
Nyhed
FOF Københavns Omegn
Oplev Valbys historie og kulturskatte
Tag med på en spændende vandring gennem Valby, hvor du hører om områdets udvikling fra landsby til moderne bydel, ser historiske bygninger og oplever kunst og kulturpersonligheder, der har præget kvarteret.
På denne vandring hører du om Valbys historie fra da den var landsby til den blev stationsby til i dag, hvor Valby er en attraktiv bydel af København. Kristina Junge Jørgensen er rundviser på turen, hun er desuden medlem af Valby Lokaludvalg og vil undervejs berette om nogle af de nye kulturprojekter i kvarteret. Vi starter turen ved Frederik 4.s rytterskole, som i mange år var landsbyens skole, og i dag er bibliotek. Biblioteket kommer til at lukke om nogle år, vi skal høre om de nye ideer for Rytterskolens fremtid. Derefter fortsætter vi til Tingstedet og Nordisk film. Vi hører om kulturpersonligheder som Asta Nielsen og Erik Balling, og vi ser på kunst som den nye statue af Olsen Banden og Drømmegavlen ved det gamle gadekær, som har vundet en pris for hovedstadens forskønnelse. Vi slutter byvandringen foran Jesuskirken, som er skabt på initiativ af Carl Jacobsen og tegnet af Vilhelm Dahlerup.
Mødested: Foran Biblioteket (Rytterskolen), Skolevej, Valby
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere