
FOF Københavns Omegn
Oplev København i et nyt lys
Tag med på en stemningsfuld byvandring under Copenhagen Light Festival, hvor lys, kunst og arkitektur smelter sammen i vintermørket. Frederik Lindskov guider dig gennem byens lysende kunstværker og fortæller historierne bag.
Når mørket sænker sig over København i februar, tændes byen på ny – bogstaveligt talt. Under Copenhagen Light Festival forvandles gader, kanaler og bygninger til et magisk udstillingsrum for mere end 30 stedspecifikke lysværker.
De danske og internationale kunstnere bag værkerne bruger lyset som medie til at udforske temaer som klima, byrum, videnskab og livets energi. Frederik Lindskov tager dig med på en guidet byvandring, hvor du oplever København, som du aldrig har set den før. Undervejs fortæller han om værkerne, kunstnerne og festivalens bagvedliggende tanker.
Copenhagen Light Festival er ikke blot en hyldest til lyset, men også et forbillede i bæredygtig energi. Festivalen har fra starten haft fokus på grøn teknologi og lavt elforbrug – med LED-belysning, teknisk optimering og geografisk samling af værkerne for at reducere energiforbruget. Samtidig skaber festivalen et fællesskab omkring lys og liv – hvor vi mødes ude i byen i stedet for foran skærmen derhjemme.
Mødested:
Foran Skuespilhuset – på siden mod Ofelia Plads,
Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere