
FOF Københavns Omegn
Slip for madstress! Lav nem aftensmad sammen med dit barn – og tag maden med hjem.
På dette familiekursus i Brøndby laver I nem og børnevenlig aftensmad sammen – og tager den med hjem til spisetid.
Vi starter kl. 16.30 med en lille snack, mens vi planlægger menuen. Herefter går vi i gang i køkkenet, hvor både børn og voksne deltager i madlavningen i et roligt og hyggeligt tempo.
Retterne er enkle, velsmagende og nemme at lave igen derhjemme. I får opskrifterne med, så hverdagen bliver lidt lettere.
Kl. 18 går I hjem med maden klar – lige til at sætte på bordet.
Undervisningen handler om madglæde, nærvær og madlavning som fælles aktivitet, og der er plads til forskellige familieformer – det behøver ikke være den samme voksne hver gang. Måske kommer mor den ene uge, far den næste – eller en bedsteforælder. Små søskende er også velkomne til at komme med. Alle er med til at gøre mandag til ugens hyggeligste dag!
Husk bøtter og poser til maden.
Prisen i tilmeldingen dækker undervisningen for 1 voksen og 1 barn.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere