
FOF Københavns Omegn
Tag med på en stemningsfuld vandring gennem Østre Anlæg, hvor natur, kunst og kulturhistorie mødes i et idyllisk parklandskab.
Østre Anlæg er en af Københavns smukkeste parker, anlagt i 1871 med kuperet terræn, slyngede stier og en idyllisk sø. Vores vandring begynder foran Statens Museum for Kunst, hvor museets nyindrettede plads harmonisk forbinder arkitektur og natur.
Vi bevæger os gennem parkens grønne landskab langs den krummede sø, som tidligere var en del af Københavns gamle voldanlæg. Undervejs ser vi imponerende kunstværker og havearkitektur, herunder Püchlers Bastion, Danmarksmonumentet for det kongelige guldbryllup 1892, samt portrætbuster af kunstnere som P.S. Krøyer og Aksel Hansen. Mindesmærker for ukrainske digtere og komponisten Niels W. Gade giver ekstra historisk perspektiv.
Turen kombinerer kunst, kulturhistorie og parkens skønhed med historier om Københavns udvikling, herunder Boulevardbanen, som forbinder byens tre historiske haver. Vandringen afsluttes ved Sølvtorvet ved værket “Det lider mot Skymning” – et poetisk punktum på turen.
Værd at vide:
Mødested: Ved spejlbassinet foran Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50
Turen foregår i roligt tempo og varer ca. 1,5–2 timer
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere