
FOF Københavns Omegn
Dette tegnekursus i Glostrup Medborgerhus er for dig, der vil lære at tegne eller forbedre dine eksisterende færdigheder. Vi arbejder med grundlæggende teknikker og fokuserer på form, lys og komposition.
Vil du lære at tegne eller udvikle dine nuværende evner? På dette tegnekursus i Glostrup Medborgerhus arbejder vi med de vigtigste tegneteknikker, som giver dig et solidt fundament, uanset dit niveau. Vi gennemgår perspektiv, proportioner, skravering, skygge og observation – alt sammen nødvendige byggesten for at skabe realistiske og udtryksfulde tegninger.
Undervisningen foregår med blyant og kul på papir, så du lærer at mestre de klassiske tegneredskaber. Vi tegner ud fra opstillinger, fotografier og model, og du får træning i at se former, lys og kontraster på en helt ny måde. Kurset er både for begyndere, der gerne vil i gang, og for let øvede, som ønsker at forfine deres teknikker i et inspirerende miljø.
Du får løbende individuel vejledning og konkrete øvelser, der styrker dine færdigheder og giver dig større sikkerhed i dit udtryk. Undervisningsmateriale sendes på mail inden kursusstart, så du kan møde velforberedt op.
Praktisk information:
• Fokus på grundlæggende tegneteknikker
• Arbejde med blyant og kul på papir
• Tegning efter opstillinger, fotos og model
• Udgifter til materialer og model er ikke inkluderet
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere