
FOF Københavns Omegn
Tag med på en stemningsfuld vandring gennem Ørstedspark og opdag både klassiske bronzeskulpturer og spændende historiske fortællinger fra Københavns fortid.
Den romantiske Ørstedspark er en af Københavns mest stemningsfulde parker og byder på smukke slyngende stier omkring parkens serpentinske sø. Undervejs ser vi klassiske bronzeskulpturer som Apollon fra Belvedere, Den døende Galler samt græske guder, satyrer og stolte atleter. Parkens nyere værker inkluderer blandt andet det stiliserede helfigursportræt af Bertel Thorvaldsen af Einar Utzon-Frank, alle skænket gennem Legatet »Albertina«.
På turen indflettes spændende fortællinger om byens historie, herunder både kultur og Københavns underside. Hør blandt andet om Hermes, der forsvandt sporløst og dukker op igen under et bombeattentat, eller beretningen om to velklædte venner, der i 1864 blev idømt dødsstraf for »Omgængelse mod Naturen«.
Denne guidede tur kombinerer kunst, kulturhistorie og dramatik, og giver en ny og fascinerende forståelse af Ørstedspark og den omkringliggende by.
Værd at vide:
Mødested: Ved indgangen på hjørnet af Nørre Voldgade og Linnésgade
Turen foregår i roligt tempo og varer ca. 1,5–2 timer
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere