
Populær
FOF Københavns Omegn
Tag med på en spændende byvandring gennem Operaparken, Papirøen og Holmen, hvor moderne arkitektur, spektakulære kunstværker og byens historie mødes.
Tilmeld dig og oplev Københavns forvandling på nært hold.
På denne 2 timer og 15 minutters byvandring oplever du Københavns nye byrum fra inderhavnen til Holmen. Vi besøger spektakulære kunstværker som ‘Kosmisk Rum’ og Eva Sørensens ‘Krystalsten’, og ser både almene boliger og luksuslejligheder på Papirøen – inklusiv det gigantiske papirklip af H.C. Andersen.
Turen inkluderer:
Operaparkens frodige øhave med seks skovzoner og tropisk væksthus
Vandkulturhusets træbrygge og opholdsområder ved vandkanten
Kongeporten, Arsenaløen og Operaen
Ombyggede motortorpedobådshaller med luksuslejligheder
Holmens nyåbnede øer, kanonbådsskure og Børnebyen
Vi slutter ved Børnebyen, Danmarks største daginstitution, hvor fortid og nutid mødes i et levende bymiljø. Turen giver et indblik i byens historie, arkitektur, kunst og moderne byudvikling – ideel for alle med interesse for København og byliv.
Mødested: Den Grønlandske Handelsplads, Broens Gadekøkken ved Inderhavnsbroen (Christianshavnssiden), 1401 København K.
Slutsted: Børnebyen
Varighed: 2 timer 15 minutter
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere