
FOF Københavns Omegn
Skab unikke malerier med pouring-teknik
Deltag i vores inspirerende weekendkursus i pouring og lær at hælde farverne ud på lærredet, så de flyder sammen og danner smukke, levende mønstre.
På dette introkursus i pouring får du en grundig introduktion til teknikken, hvor vi arbejder med at hælde akrylmaling ud på lærredet og lade farverne mødes på uventede og spændende måder.
Du bliver præsenteret for forskellige teknikker, blandt andet hvordan du kan bruge en hårtørrer til at flytte malingen rundt og skabe dynamiske effekter. Vi gennemgår også, hvordan man kan arbejde i flere lag og udnytte de mønstre og former, der opstår, når malingen flyder frit.
Kurset kræver ingen erfaring, kun lysten til at lege med farver. Du skal selv medbringe to mindre lærreder, tre til fire akrylfarver og papkopper. Pouring Medium og andre materialer kan du enten købe eller låne af underviseren.
Dette kursus er oplagt for dig, der vil udfolde din kreativitet, fordybe dig i processen og gå hjem med dine egne unikke kunstværker.
Der må påregnes udgifter til materialer.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere