
FOF Køge Bugt
En række formiddage med oplevelser, inspiration og hyggeligt samvær. Her får du både musikalsk underholdning, rejseberetninger og spændende foredrag i hyggelige rammer på Lyngbo i Ølby.
Glæd dig til fem hyggelige formiddage på Lyngbo med spændende foredrag, musikalsk underholdning og gode fortællinger. Mød eventyreren Jan Tvernø, nyd sang og musik med Susanne Kalvåg, Jesper Bove samt Bente Kure og Leif Ernstsen, og kom tættere på forfatteren Tove Ditlevsen med Anne Cornelius. En række formiddage med oplevelser, inspiration og hyggeligt samvær.
Hvor?: Arrangementerne foregår på Lyngbo, Multisalen, Ølby 86, 4600 Køge
Hvornår?: følgende onsdage kl. 10.30-11.30:
16. december 2026, 27. januar 2027, 24. februar 2027, 31. marts 2027 og 28. april 2027
Modtager du ældrecheck eller førtidspension, kan du være berettiget til Seniorpas fra Køge Kommune. Seniorpasset giver op til 2.000 kr. om året til betaling af aftenskoleundervisning. Læs mere ved at klikke her.
16. december 26 kl. 10.30-11.30: Røverhistorier fra alverdens støvede landeveje med Jan Tvernø
Kom med på en spændende og humoristisk rejse til nogle af verdens mest afsides egne. Med masser af selvironi fortæller eventyrer Jan Tvernø om usædvanlige oplevelser, dramatiske situationer og uventede møder med mennesker på sine rejser. Undervejs deler Jan sjove og overraskende historier om livet på landevejene og om mødet med mennesker, der på trods af store kulturelle forskelle minder mere om os, end vi måske tror.
Foredraget krydres med flotte billeder fra hele verden.
27. januar 27 kl. 10.30-11.30: Sang og musik med Susanne Kalvåg
Oplev en stemningsfuld stund med Susanne Kalvåg, der med sang og keyboard inviterer indenfor i et musikalsk univers af stille lovsange og kærlighedssange. Nyd de smukke melodier, find ro og fordybelse, og lad musikken skabe rum for nærvær, eftertanke og fællesskab.
24. februar 27 kl. 10.30-11.30: Musikalsk underholdning med Jesper Bove
En fantastisk musikalsk formiddag med Jesper Bove, som spiller eminent guitarspil og synger en perlerække af dejlige numre. I mange år har Jesper Bove begejstret publikum med sit musikalske talent som guitarist og sanger. Med et repertoire primært inden for pop-genren, der spænder fra 60'erne til i dag, formår Jesper Bove at ramme bredt og skabe skønne øjeblikke for sit publikum.
31. marts – 2027 kl. 10.30-11.30: Bente Kure og Leif Ernstsen synger og spiller dig glad
Bente og Leif udøser vise ord og sprøde kommentarer i et medrivende repertoire, der både består af egne sange og melodier, men også rummer sange og melodier fra højskolesangbogen og fra spillemændene, fra Aakjærs og Sigfreds hånd, fra før verden gik amok, fra dengang den også gik amok (bare på en anden måde!), fra fællessangbogen, kort sagt - det gode gamle i særdeles godt nyt selskab!
28. april – 2027 kl. 10.30-11.30: Tove Ditlevsen og hendes opvækst på Vesterbro med Anne Cornelius
Kom tæt på Tove Ditlevsen og hendes opvækst på Vesterbro i København. Med udgangspunkt i hendes barndom og ungdom i arbejderkvarteret fortæller foredraget om de oplevelser og miljøer, der prægede hende som menneske og forfatter. Hør om hendes vej fra en opvækst med små kår til at blive en af Danmarks mest elskede og læste forfattere, og få et indblik i, hvordan Vesterbro satte sine spor i hendes liv og litteratur.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere