
Se hvilke tilskud og rabatter, du kan bruge hos os. Kommunerne træffer beslutningen om, hvordan de yder tilskud til aftenskolerne og til hvem.
Køge Kommune sætter hvert år penge af til seniorpas for økonomisk trængte pensionister i kommunen.
Et seniorpas kan dække op til 2.000 kr. pr. borger pr. år til deltagergebyret i aftenskolen.
Pensionister får tilskud på 7 kroner pr lektion og 22 kroner pr. foredrag, der afholdes i Roskilde Kommune.
Arbejdsledige i Roskilde Kommune får et tilskud på 5 kr. pr lektion der afholdes i Roskilde Kommune.
Ishøj Kommune yder tilskud til deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoleundervisning) for borgere bosiddende i Ishøj Kommune. Der ydes et tilskud på 50% og kan max være 800 kr. om året. Tilskud det kan anvendes til ét aftenskolehold pr. kalenderår. Der ydes kun tilskud til kurser der afholdes i Ishøj Kommune. Der ydes ikke tilskud til bøger og andre beslægtede udgifter i forbindelse med undervisningen, aktiviteter afviklet uden for folkeoplysningsloven samt motionsgymnastik.
Du skal kunne fremvise aktivt studiekort.
FOF Køge Bugt giver 50 procent studierabat på kurser (undtaget ture, foredrag og instrumentalundervisning.)
