
FOF Køge Bugt
Lær at lave æsker på Stevns. Fang din indre bogbinder, og fordyb dig gennem fire undervisningsgange i at designe, fremstille og dekorere.
Lær at lave æsker i Hårlev på Stevns med FOF Køge Bugt.
Kurset henvender sig til alle med interesse for kreativt håndværk. Det er både for dig, der er nybegynder og interesseret i at lære at lave æsker, og dig, der har prøvet lignende projekter før. Du behøver ingen særlige forkundskaber, kun lysten til at lære og skabe.
Du lærer at designe og fremstille din egen æske fra bunden. Vi arbejder med dobbeltglittet pap, bogbinderlærred og elefanthud, og ved hjælp af lim og falseben skaber du din færdige æske.
Du har mulighed for at dekorere æsken, for eksempel med et broderi.
Ved tilmelding inden den 15. oktober 2026 kan du vælge farven og størrelsen på din æske. Du vil blive kontaktet af underviser.
Du må beregne en materialepris på ca. kr. 250,- pr. æske.
Undervisningen kombinerer demonstration og hands-on arbejde. Du arbejder i dit eget tempo, får individuel vejledning og inspireres af fælles idéudveksling.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere