
FOF Køge Bugt
Outdoorforløb for dig med varig nedsat funktionsevne. Vi laver mad over bål og lærer om nogle af naturens mange spiselige ressourcer. Undervejs er der plads til at være nysgerrig, prøve nye ting og ikke mindst hygge sig sammen.
Kom med ud i den bornholmske natur, hvor vi sammen udforsker, hvad naturen har at byde på og oplever, hvordan udeliv både kan give ro, nærvær og gode fællesskaber.
Forløbet er for unge og voksne med varig nedsat funktionsevne på Bornholm. Deltagelse sker sammen med en ledsager, og vi opfordrer gerne til, at ledsageren er en forælder. På den måde skaber vi ikke kun oplevelser i naturen, men også mulighed for at møde andre familier og opbygge et netværk på tværs.
På forløbet får vi masser af praktiske oplevelser i naturen. Vi laver mad over bål og lærer om nogle af naturens mange spiselige ressourcer. Undervejs er der plads til at være nysgerrig, prøve nye ting og ikke mindst hygge sig sammen.
Undervisningen varetages af Karen Gerding, som er uddannet husholdningslærerinde og har stor erfaring med målgruppen fra sit tidligere arbejde. Hun skaber en tryg og inkluderende ramme, hvor alle kan være med og få gode oplevelser med natur, mad og fællesskab.
Forløbet foregår på Melstedgård, som er et levende gårdmuseum ved Gudhjem, hvor bornholmsk natur, historie og madkultur mødes. Her kan vi gå på opdagelse i de historiske omgivelser, møde gårdens dyr og bruge naturens råvarer i vores aktiviteter. Melstedgård danner derfor en hyggelig og inspirerende ramme om vores outdoorforløb, hvor fællesskab, nærvær og gode oplevelser er i centrum.
På dette forløb får du et hold, hvor du kan lave mad, være i naturen, og hygge os i skønne natur-omgivelser.
Her handler det ikke om at være ekspert i friluftsliv men om at komme med ud, opleve naturen og være sammen.
Dette forløb er ikke egnet for gangbesværede eller kørestolsbrugere.
Forløbet afholdes i samarbejde med Melstedgård og fonden Wilhelm Philip Stiftung für Behinderte.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold, der matcher dine filtre.
Prøv at rydde filtrene og start forfra.
Se mere