
FOF Køge Bugt
Østre Anlæg gemmer på monumenter og historier, som har været glemt i årevis. Bliv klogere på den særlige park på denne guidede kunstvandring med kunsthistoriker Tod Alan Spoerl.
Kom med FOF Aftenskolen på rundtur i Østre Anlæg i centrum af København.
Parker kaldes også for ”byens grønne lunger”: et fristed hvor man går tur, holder picnic og måske nyder en pause fra trafikkens larm. Østre Anlæg blev grundlagt i 1871 og er særligt kendt for sit smukke kuperede terræn, snoede stier og den maleriske sø. Men haven gemmer også på masser af skjult historie, som du garanteret ikke anede noget om!
Turen begynder foran Statens Museum for Kunst, i den moderne Museumshave, der forbinder museet og parken, fortiden og nutiden.
Herfra følger vi stierne langs den gamle voldgrav. Vi går på jagt efter parkens skjulte skatte, såsom det kolossale Danmarksmonument på Københavns bedst bevarede bastion, flere portrætbuster, herunder en af P.S. Krøyer; mindesmærker for kunstnere, komponister og digtere, samt et par minihaver som agerer nyttige og fredfyldte oaser i en pulserende by. Gennem fortællinger om fortidens visioner og nutidens byrum – Boulevardbanen, Stockholmsgade, Den Hirchsprungske Samling – udfolder parken sig omkring os, inden vi runder af ved udgangen til Sølvtorvet.
Kom med FOF Aftenskolen rundvisning i Østre Anlæg tirsdag d. 14. april kl. 11.00 – 12.30.
Ud over en billedskøn tur, får du masser af viden og anekdoter af vores dygtige guide Tod Alan Spoerl. Tod er uddannet kunsthistoriker med mere end 20 års erfaring inden for kunst, kultur og arkitektur. Du vil nok aldrig kunne gå en tur i en park igen, uden at lægge mærke til hvad der mon gemmer sig af historier i den.
Husk det gode fodtøj og påklædning der passer til vejret – som forhåbentlig er forårssmukt.
Mødested: Ved spejlbassinet foran Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50
OBS: Turen er desværre ikke egnet for kørestolsbrugere
Transport: Du kan tage metroen fra Hovedbanegården. Nærmeste metrostation er Rådhuspladsen. Du kan også tage S-toget til Nørreport.
Østre Anlægs terræn er kuperet, så det er bedst med godt fodtøj.
På turen med FOF Aftenskolen får du både indblik i Østre Anlægs statuer, arkitektur og historie.
Turen tager 1,5 time.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere