
FOF Køge Bugt
Oplev kunstudstilling Parterapi, med den erfarne guide Helene Lykke Evers
Kom med på opdagelse i efterårets imponerende, æstetiske og teatralske udstilling "Parterapi" på Statens Museum for Kunst. Fire danske kunstnerduoer – Bank & Rau, Hesselholdt & Mejlvang, J&K / Janne Schäfer og Kristine Agergaard og Randi & Katrine – viser sanselige, overraskende og inddragende kunstværker.
Parterapi udfolder sig som en totalinstallation, der begynder uden for museet med vajende signalflag og derefter løber som en strøm ind gennem forhal, udstillingshal og ind i Gammel Festsal. Udstillingen kulminerer i Skulpturgaden med skulpturer og installationer hængende og stående fra gulv til loft og fra bygning til bygning.
Udstillingen præsenterer både eksisterende værker og nye produktioner skabt specifikt til SMK’s rum. I udstillingshallen går man ind i en scenisk verden, hvor værker af de fire kunstnerduoer træder frem i et totalteater.
Glæd dig til en udstilling, der humoristisk og kritisk undersøger, hvad det vil sige at være forbundet – i en tid, som kalder på fælles handling.
Helene Lykke Evers er kunstformidler og populær guide hos FOF Aftenskolen. Hun tager dig med ind i udstillingen.
Mødested: Forhallen på SMK
Tip: Det er muligt at låne og medbringe en skammel på turen
Prisen er eksklusiv entre til SMK
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere