
FOF Køge Bugt
Kursus i træsnitning i Køge: Kom med på et hyggeligt og lærerigt kursus i træsnitteri for nybegyndere og let øvede
Kursets lærer er Oliver My, som er udlært møbelsnedker og træhåndværker.
På kurset lærer du basale snittefærdigheder, så du efterfølgende kan fortsætte med snitteriet på egen hånd.
At snitte i træ er en hyggelig og afstressende aktivitet, som man kan gøre både alene og sammen med andre.
Kursusdeltagere får udleveret et snittesæt bestående af en Mora 120 snittekniv og en skekniv/huljern, samt træmateriale. Snittesættet er en del af kursusprisen og du må tage det med hjem efter kurset.
Alt værktøj og materialer stilles til rådighed på kurset, så alt du skal have med er en madpakke og noget at drikke.
Der er kaffe/the og kage inkluderet i kurset.
Du får desuden inspiration til nye snitteprojekter, som du selv kan gå i gang med efter kurset. Det er en kæmpe verden af muligheder der ligger og lurer, så snart man har de basale færdigheder på plads!
Vi kommer omkring valg af træsorter, træmaterialelære, værktøj, sikkerhed, form og design, tørring og svind, vedligeholdelse af værktøj, overfladebehandling, samt indføring og vejledning i grundlæggende kløve- og snitteteknikker og en masse små tips og tricks.
Vi tager udgangspunkt i at snitte en ske og starter med at lære flækketeknikker med økse, for derefter at gå videre med grovsnit og til slut finsnit og overfladebehandling.
Vi holder en frokostpause undervejs.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere