
Drømmer du om at lære fransk – verdens måske smukkeste sprog – og få endnu større glæde af din næste ferie i Frankrig? Så er et sprogkursus på aftenskolen måske lige noget for dig.
Fransk til rejsebrug
Bliv klar til din næste rejse i et fransktalende land.
Vi starter helt fra bunden i et roligt tempo og trygge rammer. Her får du opbygget et basalt ordforråd, så du kan føre enkle hverdagssamtaler og klare dig i de mest almindelige rejsesituationer.
Du lærer:
at opbygge et grundlæggende ordforråd og få styr på fransk udtale, så du bliver forstået af de lokale
at læse, forstå og tale fransk på begynderniveau
at spørge om fx hotellets faciliteter, finde vej, forstå en menu, bestille mad på restaurant og købe ind på torvet
tips til at begå dig høfligt, så du får de bedste oplevelser.
Fransk for let øvede
Kan du rigtigt godt lide det franske sprog og kan du lidt fransk i forvejen, men er lidt rusten, så er der plads til dig på holdet. Vi taler ud fra vores dagligdag, læser lette tekster, lytter til samtaler/sang m.m., øver små dialoger, lærer gloser og udtryk m.m. undervejs.
Lidt om sprogets opbygning (grammatik) skal der også til, men fokus er på det mundtlige, og at turde at bruge sproget i et trygt fællesskab.
Kom med på et kursus og glæd dig til at opleve Frankrig med sproget i bagagen.
À bientôt!