
FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord-Viborg
Kom på weekendkursus - lær at sy din egen bh
Vil du gerne lære at sy din egen bh og har du måske svært ved at finde en bh, der passer dig? Så er dette kursus med fokus på pasform lige noget for dig.
Lørdagen begynder med en gennemgang af de forskellige muligheder for stofvalg – blandt andet microfiber, mesh, simplex og smukke blonder. Du bliver klædt godt på til at vælge den model og de materialer, der passer til dig og dine ønsker.
Herefter får du mulighed for at prøve nogle af de opsyede prøvemodeller. På den måde kan du afprøve forskellige modeller og få en fornemmelse af, hvilken pasform der fungerer bedst for dig. Når model og stof er valgt, er du klar til at gå i gang med at lave mønster og sy din helt egen personlige bh.
Deltagere med grundlæggende erfaring i syning. Det er en fordel, hvis du kender din symaskines funktioner og sømme.
Underviseren medbringer et bredt udvalg af mønstre og materialer, og undervisningen er tilrettelagt med fælles opstart, individuel vejledning og plads til at dele erfaringer og oplevelser undervejs.
Det bliver en skøn og lærerig weekend, hvor der er tid til både fordybelse, faglighed og glæden ved at skabe sin egen bh.
Deltagerne skal medbringe egen, funktionsdygtig symaskine.
Materialer er ikke inkluderet i kursusprisen.
Ugen inden kursusstart modtager du en mail fra underviseren med praktiske oplysninger og en huskeliste over, hvad du skal medbringe.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere