
12. marts
FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord-Viborg
I dette ærlige og nærværende foredrag inviterer Anne Dorte Michelsen deltagerne ind i sit liv og sin kunst – med afsæt i erindringsbogen ”Synger du stadig?”, der udkom i august 2025.
Kom i Kulturhuset og hør en både rørende og humoristisk fortælling om at være kvinde i en til tider brutal, men også inspirerende musikbranche – og om at finde nyt mod, mening og musikalitet i livets næste kapitel.
Vi hører om en lykkelig, kreativ barndom, der blev afbrudt for tidligt, om ungdommen som jysk emigrant i København og om popsuccesens vilde gennembrud. Gennem det hele løber kærligheden til musikken og sproget som en rød tråd.
Anne Dorte Michelsens deler sin indsigt i sangskrivningens væsen og fortæller med temperament og humor om sine møder med en branche, hvor man skal stå fast for at stå frem.
Vi føres tilbage til barndom og ungdom i 70’ernes og 80’ernes Aarhus og København – og vender hjem til Vesterbro i 2020’erne, hvor Corona, MeToo og geopolitisk turbulens ryster verden. En tid, der også ændrer Anne Dorte Michelsens eget syn på sig selv og sætter gang i den livskrise, der fører til arbejdet med bogen.
Aftenen arrangeres i et samarbejde mellem Randers Bibliotek og FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord.
Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Mik Stegger på mk@randersbib.dk.
Bemærk: Arrangementet er et rent foredrag, og aftenen byder ikke på musikalske indslag.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere