
25. FEB. KL. 19
FOF Sønderjylland
Tag med på en fascinerende rejse ind i frimureriets verden – et fællesskab, hvor tradition, symbolik og personlig udvikling går hånd i hånd.
HUSK AT VÆLGE HOLD TIL HØJRE
For at kunne gennemføre et køb, skal du trykke på teksten for det ønskede hold i den farvede boks til højre.
Når man ser billeder af frimurernes smukke bygninger og medlemmer i kjolesæt og høj hat, tænker man måske ikke, at det handler om livsanskuelse og indre udvikling.
Men for mange, der træder ind i frimureriet, bliver det en livsændrende oplevelse. De århundredgamle ritualer og tankesæt giver både inspiration og værktøjer til at arbejde med egne værdier, selvrefleksion og det fællesskab, der søger mening og dybde i livet.
Den Danske Frimurerorden beskrives ikke som en hemmelig organisation – men som en organisation med hemmeligheder. Formålet er at reflektere over tilværelsen og at blive et bedre menneske: ikke bedre end andre, men bedre end man var i går.
Frimurerne kalder det en dannelsesrejse, hvor hvert trin og hver grad åbner nye perspektiver på livet. Inspireret af både filosofi og kristendom stilles spørgsmål som:
Hvad er det gode liv?
Hvordan udvikler jeg mit ansvar og min dømmekraft?
Hvordan skaber jeg mening i hverdagen?
Kom med bag logens døre
Til dette eksklusive arrangement åbnes dørene til Frimurerlogen “Den Faste Borg ved Alssund” i Sønderborg.
Her får du et sjældent indblik i en verden præget af broderskab, åndelighed og tradition. Du oplever logens smukke lokaler og hører, hvordan ceremonier, symboler og møder skaber en dybere forståelse af livets grundlæggende værdier.
Det bliver en aften fyldt med indsigt, inspiration og refleksion – hvor du får mulighed for at stille spørgsmål og måske opdage, at frimureriet handler langt mere om menneskelig udvikling, end du tror.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere