
NYHED
FOF Sønderjylland
Har du lyst til at udforske en kreativ proces, hvor tryk, collage og forskellige materialer smelter sammen til personlige kunstværker? På denne workshop arbejder vi eksperimenterende med lag, farver og teksturer og lader både intuition og nysgerrighed være en del af den kreative proces.
Gennem arbejdet med lag, farver, udklip og overtryk undersøger vi, hvordan forskellige materialer kan spille sammen og skabe stemning, dybde og fortælling i billederne. Vi eksperimenterer med transparens, strukturer og spændende kompositioner, hvor både materialernes muligheder og din egen kreativitet er med til at forme det færdige udtryk.
Du kan blandt andet arbejde med gamle familiefotos, sider fra bøger og magasiner, frimærker, silkebånd og andre små skatte, du har liggende derhjemme. Der vil også være mulighed for at inddrage fund fra naturen, som kan tilføre værkerne organiske former og spændende strukturer.
Workshoppen er for alle – både nybegyndere og øvede. Undervisningen foregår i et inspirerende og afslappet miljø med god tid til fordybelse, sparring og hyggeligt samvær.
Det vigtigste er ikke at have erfaring, men lysten til at eksperimentere og udforske de mange muligheder, der opstår, når forskellige teknikker og materialer kombineres.
Erfaring med at kombinere tryk og collage i ét samlet kunstnerisk udtryk
Metoder til at opbygge billeder med lag, strukturer og forskellige materialer
Kendskab til at arbejde med udklip, papir, tryk og teksturer som aktive elementer
Redskaber til at skabe dybde, stemning og et personligt udtryk
Inspiration til at arbejde videre med mixed media i egne projekter
Vejledning i at udvikle dit personlige formsprog
Tips til indramning og præsentation af dine færdige værker
Saks eller skapel og skære underlag
Alle former for papir og udklip fra bøger
Lim ( gerne trælime )
Garne og snor
Alt som du tænker har værdi for dig
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere