
NYHED
FOF Sønderjylland
Oplev en sjov og styrkende Pilates-time sammen med dit barn eller barnebarn. Få kroppen i balance, styrk musklerne og oplev naturlig bevægelsesfrihed gennem klassiske matwork-øvelser.
HUSK AT VÆLGE HOLD TIL HØJRE
For at kunne gennemføre et køb, skal du trykke på teksten for det ønskede hold i den farvede boks til højre.
Klassisk pilates består af forskellige styrkekrævende og rullende bevægelser. Alle bevægelserne har deres udspring i klassisk gymnastik og yoga, men også i Joseph Pilates’ studier af dyr. Det handler grundlæggende om at bringe det naturlige tilbage i menneskets bevægelsesmønster – noget, som vores stillesiddende og ergonomisk tilrettelagte hverdag ofte begrænser.
Derfor kan du sammen med dit barn eller barnebarn opleve en time, hvor vi bruger kroppen på en mere balanceret måde, hvor alle sider af kroppen bliver trænet – og hvor der også indgår rul på ryggen, alt efter formåen og evne til at stole på kroppens muligheder.
Vi træner efter at kunne lave de samme naturlige bevægelser, som et barn, der ubesværet rækker ud efter en Legoklods ved at bøje sig bagover – en frihed i kroppen, vi kan genopdage sammen med barnet.
Det skal bestemt ikke opfattes som hård eller meget seriøs træning – selvom målet er seriøst, er der plads til smil, grin og forklaringer undervejs i øvelserne.
Vi laver klassisk matwork pilates, som med få undtagelser ikke har ændret sig, siden Joseph Pilates udviklede det som et styrkende og rehabiliterende system – baseret blandt andet på yoga og gymnastikøvelser.
Træningen foregår primært på gulvet med få gentagelser, hvor kvaliteten af bevægelserne er vigtigere end antallet. Alle øvelser kan tilpasses den enkeltes formåen, men det er en forudsætning, at man kan komme ned på gulvet – og op igen, når timen er slut.
Hele kroppen bliver trænet: Ryggen gøres smidig fra haleben til nakke, mavemusklerne styrkes (både de lige og skrå), og skuldre samt baglår bliver stærkere, så kroppen kommer mere i balance.
Vi bruger udstyr efter behov, men som udgangspunkt består træningen af måtteøvelser på gulvet – i tøj, du kan bevæge dig i, og gerne med sokker.
Materialer
Kom i tøj, du kan bevæge dig frit i, og brug sokker. Udstyr stilles til rådighed efter behov, men øvelserne foregår primært på måtte på gulvet.
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Der er ingen hold tilgængelige lige nu.
Kig forbi igen senere – vi opdaterer løbende.
Se mere