Gå til indhold
Kaj Munk med gevær under armen

23. JAN. KL. 10

FOF Sønderjylland

Kaj Munk - præsten af Vedersø

Oplev historien om Kaj Munk – præsten, dramatikeren og debattøren, hvis liv og tro satte dybe spor i dansk historie.

Foredraget giver indsigt i hans teaterstykker, idealer og modstand mod nazismen, og fortæller om den mand, der ikke bøjede sig for magtens vilje.

Præsten fra Vedersø: dramatik, tro og modstand

Kaj Munk blev født i 1898 i Maribo og blev præst i Vedersø i 1924, hvor han fortsatte sit virke indtil januar 1944, hvor han blev myrdet af den tyske Petersgruppe. Hans korte liv var præget af hans idealisme og hans stærke overbevisning om individets ret fremfor massen.

Som ung studerende havde han en drøm om martyriet og et liv viet til tro og dramatik. Munk så oprindeligt op til stærke ledere som Mussolini, men ændrede holdning i mødet med jødelovene i 1938 og Danmarks besættelse, hvor han blev en stærk kritiker af Hitler og aktiv modstander af nazismen.

Foredraget giver et indblik i Kaj Munks liv og forfatterskab, hans barnligt trofaste kristentro og hans dramatik, som både formidlede hans idealer og gjorde ham til en kompromisløs debattør. Du får indsigt i, hvordan tro, dramatik og modstand gik hånd i hånd i et liv, der kulminerede i martyrdom.

Dette foredrag er en del af Fredagshøjskolen Sønderborg. Prisen inkluderer kaffe og brød/kage i pausen. Du er velkommen til kun at deltage i dette ene foredrag, men du har mulighed for at købe adgang til hele foredragsrækken med rabat. Se forårets foredragsrække og køb din plads her.

Vælg hold

Her kan du møde

Læs mere