
NYHED
FOF Sønderjylland
Få overblik over kunstens store fortælling og lær at forstå billeder, stilarter og kunstnere fra middelalderen til i dag.
Vil du gerne have indblik i kunstens historie, er denne studiekreds et oplagt sted at starte. Gennem en række undervisningsgange gennemgår vi højdepunkter i kunsthistorien fra middelalderen og frem til i dag. Fokus er på Vesteuropa, og du vil blive introduceret til både kunstnere, kunstretninger og stilhistorie.
Vi arbejder med de klassiske perioder i kunsthistorien – blandt andet Renæssancen, Barokken, Impressionismen, Modernismen og Samtidskunsten. Undervejs fordyber vi os i udvalgte kunstneres værker og ser på de kendetegn, der præger de enkelte perioder. Undervisningen veksler mellem oplæg, fælles diskussioner og små øvelser, og vi ser på mange billeder. Du vil også få inspiration til videre læsning og fordybelse.
Studiekredsen er dialogbaseret, og du er meget velkommen til at komme med forslag til emner, kunstnere eller spørgsmål, du gerne vil dykke mere ned i. Undervisningen tilpasses deltagernes interesser og nysgerrighed.
Hvad er kunsthistorie – og hvorfor er den vigtig? Middelalderens magiske og religiøse kunst
Renæssancens fornuft – Michelangelo og Leonardo da Vinci
Barokkens vildskab – Caravaggio
Rokokoens forfinethed – Fragonard
Nyklassicismens rette linjer – Thorvaldsen og C.F. Hansen
Den danske guldalders nationalisme – Eckersberg og Købke
Realisme, naturalisme og impressionisme – hvad er hvad? Henningsen, Krøyer, Courbet og Monet
Modernismens splittelse – Duchamp, Picasso og Pollock
Samtidskunstens mangfoldighed – Oskar Koliander og Superflex
Afslutning og fælles diskussion
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere