Gå til indhold
Foredrag-Madagaskar-sønderjylland-fof-aftenskolen.jpg

27. FEB. KL. 10

FOF Sønderjylland

Madagaskar - Afrikas mærkelige ø

Tag med til verdens fjerdestørste ø – et sted så unikt, at 80 % af dyre- og plantearterne ikke findes andre steder på jorden.

Biolog Uwe Lindholdt fortæller om Madagaskars historier, mennesker og enestående natur.

En naturverden uden sidestykke

Madagaskar er Afrikas mærkelige og magiske ø – en ø, der for millioner af år siden blev adskilt fra både Afrika og Indien og derfor har udviklet en natur helt for sig selv. Her møder man mennesker af blandet afrikansk, indonesisk og arabisk herkomst, og en biodiversitet, der gør øen til et af verdens mest enestående naturområder.

Øen rummer fem procent af verdens plante- og dyrearter, hvoraf hele 80 procent er enestående for Madagaskar. De ikoniske lemurer, farvestrålende kamæleoner, tre endemiske fuglefamilier, det karakteristiske baobabtræ, mere end 11.000 plantearter – heraf 1000 orkidéer – samt hundreder af unikke pattedyr, krybdyr og padder er blot nogle få eksempler på Madagaskars overvældende natur.

Madagaskars landskaber spænder fra halvørken og savanne til frodige bjergområder, regnskove, jungle og hvide sandstrande. Men øens naturrigdom er også truet af en hastigt voksende befolkning, hvilket gør naturbeskyttelse mere nødvendigt end nogensinde.

Biolog Uwe Lindholdt tager udgangspunkt i sin rejse til Madagaskar i efteråret 2015 og fortæller levende om øens natur, historie og befolkning – og om hvorfor Madagaskar er et af de mest unikke steder på planeten.

Dette foredrag er en del af Fredagshøjskolen Sønderborg. Prisen inkluderer kaffe og brød/kage i pausen. Du er velkommen til kun at deltage i dette ene foredrag, men du har mulighed for at købe adgang til hele foredragsrækken med rabat. Se forårets foredragsrække og køb din plads her.

Vælg hold