
NYHED
FOF Sønderjylland
I en verden, der ofte bevæger sig hurtigt, inviterer meditativ Yin Yoga dig til at sætte tempoet ned og lande i kroppen.
Stillingerne arbejder vi med, og er i, i flere minutter ad gangen, så bindevæv, led og nervesystem får mulighed for at give slip i dybden – mens vi tager på en rejse ind i kroppens hjørner og kroge.
Det er ikke en præstation, men en praksis i overgivelse; at lande ned i kroppen, og for en stund sætte hovedet på pause.
De rolige stræk kan være med til at skabe større bevægelighed og løsne spændinger i led, bindevæv og kroppen, samtidig med at du træner evnen til at være nærværende.
Vi afrunder timen med en længere meditativ stund, hvor kroppen får lov til at hvile helt.
Nogle dage vil du kunne tage med på en lille guidet sjælerejse eller meditation, andre gange kan det være helt i stilhed – og andre gange igen vil det være fx. oplæsning af et digt eller tilbuddet om at få en klangskål på maven, der ledsager dig i afspændingen.
Som en del af afslutningen får du mulighed for at trække et orakelkort, som du kan tage med hjem.
Kortet kan bruges som et lille refleksionspunkt eller en invitation til at mærke efter, hvad der fylder hos dig lige nu.
Et hold for dig, der længes efter mere ro, nærvær og forbindelse til dig selv og som har lyst til at lade ro, krop og lidt hverdagsmagi mødes.
Alle kan deltage, uanset tidligere erfaring med yoga.
Der er ikke en rigtig eller forkert måde at lave yin yoga, og sammen går vi på opdagelse i, hvad der er DIN måde.
“Tænk at det kan føles så fantastisk at kramme en yogapude!“
– Deltager på yin yoga
“En følelse af velvære, ro, selvforkælelse og mærke kroppen ende i stillinger, jeg slet ikke havde lyst til at komme ud af igen.“
– Deltager på yin yoga
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere