
FOF Sønderjylland
Få mere styrke, stabilitet og bevægelsesfrihed med klassisk Matwork Pilates i Broager og Gråsten. Her arbejder du med kroppens muskler og led gennem præcise øvelser, der styrker din balance, forbedrer smidigheden og giver dig bedre kropsbevidsthed.
Drømmer du om en stærkere krop, bedre balance og større bevægelsesfrihed? Pilates er en træningsform, hvor du arbejder med både styrke, smidighed og kropsbevidsthed. Gennem rolige og kontrollerede øvelser får du trænet hele kroppen med særligt fokus på samspillet mellem muskler, led og rygsøjle.
Træningen bygger på Joseph Pilates' oprindelige system, som kombinerer elementer fra gymnastik og yoga og har fokus på at skabe en stærk og velfungerende krop.
I Matwork Pilates foregår træningen primært på en måtte, hvor du bruger kroppens egen vægt som modstand. Øvelserne udføres med koncentration og præcision, og der er fokus på kvaliteten af hver enkelt bevægelse frem for mange gentagelser.
Du kommer blandt andet til at arbejde med mavemuskler, ryg, skuldre og ben. Særligt de dybereliggende muskler bliver aktiveret, hvilket er med til at opbygge stabilitet og understøtte kroppens naturlige bevægelser.
Øvelserne kan tilpasses den enkeltes niveau, så både begyndere og mere erfarne kan få udbytte af træningen. Du skal dog kunne komme ned på gulvet og op igen uden hjælp.
Når hverdagen byder på mange timer foran computeren, i bilen eller med gentagne arbejdsstillinger, kan kroppen miste noget af sin naturlige smidighed. Især ryg, hofter og nakke kan blive påvirket af de ensidige bevægelser.
Pilates giver dig mulighed for at arbejde med kroppen på en anden måde. Du træner rygsøjlens bevægelighed, styrker musklerne omkring leddene og arbejder med at skabe bedre balance mellem kroppens forskellige muskelgrupper.
Med regelmæssig træning kan du opnå større kropsbevidsthed og opleve, at det bliver lettere at bevæge dig frit og ubesværet i hverdagen.
Tag behageligt tøj på, som du kan bevæge dig frit i, samt et par sokker.
Medbringe egen måtte.
Se mere
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere