
NYHED
FOF Sønderjylland
Stolepilates i Sønderborg er for dig, der har svært ved at komme helt ned på gulvet, ikke føler dig tilpas dernede – eller har udfordringer med at komme op igen. Her kan du træne sikkert og effektivt på en stol og samtidig styrke hele kroppen.
Ønsker du en skånsom og effektiv træningsform? Med stole pilates i Sønderborg får du styrket kroppen, forbedret din smidighed og øget din livskvalitet – alt sammen i et roligt tempo med fokus på kvalitet.
Stole pilates er klassisk pilates tilpasset træning på stol. Metoden bygger på principper udviklet af Joseph Pilates og har fokus på at styrke og genoptræne kroppen gennem kontrollerede bevægelser.
Øvelserne tager udgangspunkt i yoga og gymnastik og er designet til at være både effektive og skånsomme.
Træningen foregår primært siddende på en stol med få gentagelser, hvor kvaliteten af bevægelserne er vigtigere end antallet.
Du får:
Individuelt tilpassede øvelser
Træning i et roligt og trygt tempo
Mulighed for stående øvelser med støtte fra stolen
Stolepilates aktiverer hele kroppen og hjælper dig med at opbygge styrke og smidighed:
Ryggen bliver mere smidig fra haleben til nakke
Mavemusklerne styrkes (både lige og skrå)
Skuldre og baglår bringes i bedre balance
Resultatet er en stærkere, mere stabil og velfungerende krop.
Vi anvender klassiske pilatesredskaber som fx Pilates-ringen – også kaldet “Magic Circle” – for at støtte træningen.
Øvelserne bidrager til:
Bedre bevægelighed i led og bindevæv
En sundere og mere fleksibel rygsøjle
Øget kropskontrol og koordination
En stærk og smertefri krop er en vigtig del af høj livskvalitet – og det er netop dét, denne træning understøtter.
Holdet er velegnet for alle i Sønderborg og omegn, der ønsker en skånsom træningsform – uanset alder og niveau. Træningen tilpasses den enkelte, så alle kan være med.
Du skal blot møde op i tøj, du kan bevæge dig frit i – og med lysten til at gøre noget godt for din krop.
Udstyr stilles til rådighed efter behov.
Dette er et hensyntagende hold. Det er tilrettelagt, så der tages ekstra hensyn til den enkeltes særlige behov. Holdene gennemføres med max syv deltagere. Der er ikke krav om lægeerklæring, men ved tilmelding bekræfter du, at du er ’handicappet i forhold til emnet’, dvs. du ville ikke kunne deltage på et alment hold inden for samme emne.
Ved tilmelding og betaling til dette hold, bekræfter du, at du deltager i hensyntagende undervisning
Klik på et tidspunkt for mere info og tilmelding.
Se mere
Se mere